Nyheder4. august 2009

Nik & Jay: Sælger sig selv for bryster

Sammen med blandt andre UFOYepha og Basim bortauktioner Nik & Jay flere signerede ejendele til fordel for forskning i brystkræft
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/nikogjaydonerer1-jpg.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Vil du gerne have fingrene i T-shirt signeret af Nik & Jay eller Basim, et par af IdaAidas hotpants eller måske et maleri af UFOYepha, så er du nu, du skal skynde dig ind på hjemmesiden QXL.dk.

Her bortauktionerer en række kunstnere fra årets Langelandsfestival nemlig en personlig genstand til fordel for brystkræftkampagnen Breast Friends, som samler penge ind til forskning i sygdommen.

Auktionen er allerede i fuld gang og slutter i morgen onsdag klokken 21 - derfor skal man skynde sig, hvis man gerne vil eje en effekt fra sin yndlingskendis.

Udover malerier og andre effekter kan man også byde på gavekort til hotel- og spaophold, smykker, cykelhjelme, en dansesæson hos Soffie Dalsgaard fra Vild med Dans og mange andre ting - og alle indtægter går altså ubeskåret til forskningsprojekter udvalgt af de danske brystkræftlægers faglige selskab, Dansk Bryst Cancer Gruppe.

Sponsoreret indhold