Nyheder20. februar 2017

Nicolaj Kopernikus skal opereres: Må droppe stor rolle

Den danske stjerneskuespiller kommer til at opgive arbejdet i foråret, da han skal være helt stille
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kopernikus.jpg
 Foto: All Over Press

Han skulle have haft en bærende rolle i forestillingen ’ Vredens Druer’ på Betty Nansen Teatret fra starten af marts.

Men i stedet kommer Nikolaj Kopernikus til at holde sig hjemme og kommunikere på tekst og tegnsprog hele første halvdel af foråret.

Han har nemlig redet sig en cyste på stemmebåndet, og skal opereres.

Det skriver BT.dk

Operationen er forholdsvis ukompliceret, og selve cysten er efter al sandsynlighed ikke farlig. Hele affæren er først og fremmest bare ganske ubelejlig.

Kopernikus skulle have spillet prædikanten Casy i Katrine Wiedemanns opsætning af John Steinbeck-klassikeren, men han kommer ikke til at prædike noget som helst i det næste stykke tid.

En operation på stemmebåndet kræver nemlig at han holder stemmen i absolut ro. Og det er jo som sådan svært, hvis man står på et teater, og skal nå ud over scenekanten.

Jobbet er formentlig også det, der har skaffet skuespilleren skaden i første omgang. Det er nemlig meget almindeligt at folk, der optræder tit og ofte på den måde, får belastet stemmen så meget, at der kan dannes knuder eller cyster.

Det fortæller teaterdirektør Vibeke Windeløv til avisen

- De sidste dage har jeg talt med fire skuespillere, der alle har haft den samme sygdom, og er blevet opereret for den uden problemer. Men det betyder desværre, at Nicolaj skal holde kæft i de næste seks uger efter operationen, og så er det svært at lave teater, siger hun og fortæller, at hun selv bad Nikolaj om at prioritere stemmen over stykket og får det ordnet, så snart han mærkede, at der var noget galt.

Rollen som den desillusionerede præst går i stedet til Olof Johannessen, og stykket har premiere 4. marts som planlagt.

Sponsoreret indhold