Nyheder7. marts 2017

Nicklas Bendtner chokerer med klub-skifte

Boldbissen Nicklas Bendtner skifter til norsk fodbold. Angriberen skal således spille for den norske klub Rosenborg på en treårig aftale
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtners-nedtur-web0.jpg
 Foto: Aller Media

Boldbissen Niclas Bendtner skal til at øve sig på de norske gloser.

Mandag aften kom det nemlig frem, at den 29-årige angriber skifter til den norske klub Rosenborg på en treårig aftale.

Klubskiftet er kommet som noget af en overraskelse i boldbranchen – boldbissen Bendtner nåede nemlig kun at spille 17 kampe og score to mål for sin nu tidligere klub Nottingham Forest.

Nicklas Bendtner kommenterede selv jobskiftet på sin Instagram-profil mandag aften, hvor han delte et billede og skrev, at han ”var sulten på at score mål”:

- Jeg er (endnu) ikke ekspert på norsk fodbold, men jeg ved, at Rosenborg er indbegrebet af en stabil klub, der får det bedste ud af sine spillere. Den slags stabilitet har jeg både underprioriteret og savnet siden min tid i Arsenal, og nu må vi bare se, hvad det kan føre med sig at opleve den igen. Jeg vil kun love én ting: Jeg er stadig sulten på fodbold, stadig sulten på at score mål.

Trondheim-klubben Rosenborg vandt sidste år det norske mesterskab for 24. gang.

Se et galleri med Nicklas Bendtner og hans damer herunder:

Bendtners mange damer

Sponsoreret indhold