Nyheder13. februar 2014

Nadja Kaagh: Her skal brylluppet stå

Den sympatiske pige fra De unge mødre, Nadja Kaagh, vil giftes i kirken, hvor hun begravede sin søn.
Af af
Nadja Kaagh vil giftes i Hemmed kirke, hvor sønnen også blev begravet.
Nadja Kaagh vil giftes i Hemmed kirke, hvor sønnen også blev begravet.
 Foto: Niels S. Andersen


Når Nadja Kaagh bliver gift den 10. maj, bliver det mad garanti med følelserne på højkant, at hun siger ja til sin René.

Brylluppet skal nemlig stå i Hemmed Kirke, hvor hun også sagde farvel til sin lille søn.

-Det var vigtigt for os begge, at vi kunne blive viet i kirken. Det har hele tiden stået klart for os begge, at det kun kunne ske i Hemmed Kirke, hvor vi for 6,5 år siden bisatte vores søn Elias.

Det har også været utrolig vigtigt, at vi kunne blive viet af samme præst som bisatte Elias.

Det har vi heldigvis fået lov til. Provsten godkendte vores ansøgning om at bruge præsten, selv om han nu er pensioneret og oprindeligt tilhørte et andet sogn, fortæller Nadja til seoghør.dk.

Sådan friede René

Hun glæder sig selvfølgelig vildt til den store dag.

-Det bliver en vidunderlig dag. Vi har ikke det store budget til brylluppet, men vi har fra start involveret både familie og venner.

Både i glæden og planlægningen, og de fleste har haft lyst til at hjælpe os med at sammensætte vores drømme.

Vi har sparet på alt det materielle.

Kjolen er købt på lagersalg, Renés tøj er arvet, ringene er ikke engang sølv og blomsterne må nok komme fra naturen.

Men det betyder intet, for det har hele tiden stået klart for os begge, at det var det vigtigste, at vi kunne invitere dem, vi gerne ville dele dagen med, siger Nadja Kaagh.

Ung mor er sur på Kanal 4

Sponsoreret indhold