Nadia Nadim: Drømmer om mand og børn – efter VM og lægestudiet
Læge og landsholdsspiller er noget, de færreste kan skrive på cv’et.
Men i nær fremtid kan 30-årige Nadia Nadim gøre lige det, når hun bliver færdig på medicinstudiet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nadia var en af de bærende kræfter, da kvindelandsholdet sidste sommer vandt sølv ved EM i Holland. (Foto: All Over Press)
Ved siden af lægebøgerne spiller den kønne fodboldstjerne i den engelske topklub Manchester City, hvor hun bider skeer med de bedste kvindelige boldspillere i verden.
Og som om det ikke var nok, har dansk-afghaneren også lige udgivet bogen ”Nadia Nadim – Min historie”.
Men ... den succesfulde karrierekvinde mangler stadig at kalde sig mor og hustru.
– På et tidspunkt skal jeg have en mand og stifte familie. Lige nu har jeg bare ikke tid til det, siger angriberen til SE og HØR, da vi møder hende dagen efter to scoringer mod Ungarn.
VM først – så familie
Tidspunktet for børn og brudevals er bare ikke lige nu for Nadia, som stadig er single.
– Jeg vil rigtig gerne færdiggøre lægestudiet først og selvfølgelig komme til VM med landsholdet, før jeg kaster mig ud i at lave en familie. Det skal nok komme på et tidspunkt, smiler den målfarlige skønhed.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Inden hun kaster sig ud i familieprojektet, drømmer Nadia om at vinde Champions League med sin klub og deltage i VM med Danmark. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Selv om tiden ikke er den rette til at finde en mand, har Nadia en klar forestilling om, hvordan drømmehusbonden skal være.
– Min kommende mand behøver ikke at være lige så struktureret og travl som mig.
– Det vigtigste er, at han er eventyrlysten og har lyst til at opleve ting, siger spydspidsen, der som niårig flygtede til Danmark fra Afghanistan.
Faderen blev henrettet af Taliban
På flugt fra krigen
De første år af Nadias liv var derfor ingen dans på roser.
Hun er født i en velhavende familie i Afghanistan, men måtte flygte til Danmark med sin familie på grund af krig i hjemlandet.
En barndom med krig og flugt var naturligvis barsk, men ligesom på banen har landsholdsspilleren tacklet det med oprejst pande.
– Sådan er livet en gang imellem. Man får nogle kort, som man helst ikke vil have, men man må få det bedste ud af dem, lyder det fra Nadia, som naturligvis er et stort forbillede for mange unge mennesker – især piger med indvandrerbaggrund.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Forfatteren bag bogen er den 39-årige TV2 News-vært Miriam Zesler, og hun har fået et tæt forhold til Nadia. De to har sågar snakket om at tage på ferie sammen. (Foto: Kaspar Wenstrup)
TV 2’s kække morgenvært: Elsker drama
Sidste år blev hun kåret til ”Årets dansker 2017” af Berlingske, hvis chefredaktør Tom Jensen gav følgende begrundelse:
– Hun er et symbol på, at det er muligt at opnå de højeste mål, selv om hendes udgangspunkt var sværere end de fleste andres.
Netop udgangspunktet som flygtning er dog ikke noget, Nadia skammer sig over – tværtimod.
– Min barndom i Afghanistan har været med til at gøre mig til den person, jeg er i dag, siger Nadia, hvis selvbiografi udkom den 13. juni.