Nyheder18. juli 2016

Mr. Gay Danmark: Første plus-size model nogensinde i konkurrencen

Det er første gang i konkurrencens historie, at en plus-size model skal deltage - og så er han dansk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dannisigen33.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det var en glædelig nyhed, da Danni Sigen for få uger siden fik at vide, at han var blevet udvalgt til at være Mr. Gay Denmark 2016. Komitéen havde udvalgt ham udfra en ansøgning, som alle deltagere skal sende, og der faldt de for Dannis indstilling om, at en Mr. Gay ikke behøver have vaskebræt. Pride kommer i mange former.

- Jeg synes, at det er fedt, at Mr. Gay konkurrencen har taget den mere nutidige indstilling om, at man også kan være et forbillede, selvom man ikke har vaskebræt. De ved jo, som jeg også gør, at det i sådanne konkurrencer ikke er et hjerte af guld, som de ser først. Jeg var lidt nervøs, men nu har jeg læst at grundet det nye Mr. Gay Europe, så er badetøjrunden slettet. Så nu er jeg 100% kamp klar, siger Danni og griner.

Mr. Gay Europe har i år valgt at slette badetøj- og talentkonkurrencen til fordel for en debat om ligestilling og bedre rettigheder til homoseksuelle verden over. Den indstilling passer perfekt på de mål, som Danni har med konkurrencen.

- Udover at jeg er hårdtarbejdende og har bygget et brand og en forretning op fra bunden af, så går jeg virkeligt meget op i retfærdighed, diversitet og ligestilling. Med de tre byggesten er jeg ikke i tvivl om. at jeg nok skal blive en god rollemodel og derfor kan give Mr. Gay Europe noget nyt, forklarer kendisfrisøren.

Selvom Danni skal være konkurrencens første plus-size model, har frisøren tabt sig mange kilo over det seneste halve år.

- Ja det må man jo sige, 22,5 cm om livet, det er lidt vildt at tænke på. Før var jeg fed, nu er jeg plus size, så er fuld af forhåbninger og glæder mig til konkurrencen. Det er vigtigt, at selvom man ikke har vaskebræt og synes, at man stadig ser fantastisk ud, at man holder sig sund og rask, så at helbredet ikke tager skade, fortæller han til SE og HØR.

Danni rejser mod Mr. Gay Europe-konkurrencen den 29. om formiddagen til Stockholm, hvor deltagerne skal værd en del af Stockholm Gay Pride om lørdagen. Derefter går konkurrencen til Oslo og slutter den 5. august med et stor tv-show i samme by.

https://imgix.seoghoer.dk/dannisigenfitness.jpg
 Foto: Sy Lee/fitnessgoal

Det er fitnesstræner Sy Lee med firmaet Fitnessgoal, som har fået Danni i bedre form. Foto: Sy Lee/Fitnessgoal

Vil du støtte op om den danske repræsentant i Mr. Gay Europe, så kan du stemme én gang pr. dag via dette link: http://www.mrgayeurope.com/vote/

Sponsoreret indhold