Nyheder21. oktober 2017

Mie Ø. efter "Vild med dans"-farvel: Jeg har lært at sige fra

Efter syv runder på dansegulvet i "Vild med dans" blev det tid til at sige farvel til Mie Ø. Nielsen og Mads Vad
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171020_tsl_vild_med_dans_-_show_0070.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Efter syv uger på dansegulvet i "Vild med dans" var det her til aften tid til at sige farvel til svømmeren Mie Ø. Nielsen og hendes dansepartner Mads Vad.

For svømmeren har deltagelsen i "Vild med dans" ændret hendes måde at være på.

Hun har blandt andet lært at sige fra.

- Jeg er bare blevet meget mere åben omkring alting. Jeg er begyndt at lære og sige lidt mere fra. Og bare nyde livet i stedet for at gemme mig væk, fortalte Mie Ø. Nielsen, da kameraerne var slukket.

Selvom hun har lært en masse ved at være med i det populære fredagsprogram, så har hun dog ikke taget noget med sig, som hun kan bruge i sin sport.

Men hun pakker alligevel ikke danseskoene helt væk.

- Jeg kan ikke rigtigt bruge det i min svømning. Men det kan jo bruges til fester, så der har jeg tænkt mig at bruge det, fortæller Mie Ø. Nielsen.

Hun er heller ikke skuffet over, at hun efter tre gange omdans nu skal forlade "Vild med dans".

- Hvis folk synes, at det er min tur til at gå, så er det min tur til at gå. Hvis jeg taber, så taber jeg. Sådan er livet, siger svømmeren, men fortæller samtidig, at det ikke helt er gået op for hende endnu, at hun skal forlade danseprogrammet.

- Jeg tror ikke rigtigt, at det er gået op for mig endnu. Måske i morgen. Så i morgen, der græder jeg måske.

Bookmakerne fik ret

I sidste uge fik Danske Spil ret i deres forudsigelse, da René Holten Poulsen og Jenna Bagge måtte forlade "Vild med dans".

Og i denne uge fik de så ret igen.

- Vi har de sidste fire uger set, at hvis man har været i omdans i den foregående uge, så ryger man ud ugen efter, og det taler ikke just til Mie Ø. Nielsens fordel, hvilket odds 1,50 på, at hun ryger ud, også indikerer, sagde Jan Trier, der er oddssætter i Danske Spil, inden aftenens udgave af "Vild med dans".

Du kan se alle deltageren i årets "Vild med dans" i galleriet herunder

"Vild med dans"-deltagerne 2017

Sponsoreret indhold