Nyheder12. oktober 2007

MEL C: KAGEKONE

Sporty Spice er begyndt at spise nogle specielle småkager i håbet om at få større bryster
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/melcsbrsyterstort-jpg.jpg

Netop som man troede, at Melanie C var den eneste i pigegruppen, der ikke udelukkende går op i sit udseenede, men rent faktisk prøver at vise sit talent, slår hun benene væk under en.

Sporty Spice er nemlig begyndt at guffe nogle specielle japanske småkager i sig, der på mirakuløs vis skulle gøre hendes bryster større, inden den store Spice Girls Reunion-tour begynder.

F-skål småkager hedder vidundermidlet, som den 33-årige popsanger propper sig med i øjeblikket, og hun er fuld af fortrøstning og sikker på, at de virker.

- Tænk, hvis mine bryster lige pludselig blev større. Det ville være fantastisk! sagde hun for nylig i BBC Radio.

Hemmeligheden bag småkagerne, der hver gemmer på 68,7 kalorier, skulle angiveligt være transfedt, som skulle blive sendt direkte ud i brysterne, og så indholder de små kager selvfølgelig 50 mg af den specielle brystforstørrende urt, pueraria mirifica.

Producenten bag vidundermidlet hævder, at brysterne vil vokse med mindst én skål-størrelse, hvis man spiser mindst to småkager om dagen.

Man må ikke håbe, at Posh Spice får nys om, at Mel C kyler de små kaloriebomber indenbords - hun har nemlig sat alle de fem medlemmer på en streng diæt, så de kan se så godt ud som muligt inden touren.

Kuren består af sojabønner, jordbær og salat - og så lige 200 mavebøjninger om dagen. En kur som Victoria Beckham selv følger strengt - hun er nemlig fast besluttet på, at genforeningen skal blive en succes - mest af hensyn til hendes image.

Sponsoreret indhold