Nyheder19. september 2016

Medlem af britisk kongehus springer ud som homoseksuel

For første gang i britisk historie er et medlem af kongehuset sprunget ud som homoseksuel. Det er dronning Elizabeths fætter, 53-årige Lord Ivar Mountbatten, der har fundet manden i sit liv
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/15.21868279.jpg
 (Foto: All Over)

For første gang nogensinde har et britisk medlem af kongehuset valgt at stå frem og fortælle, at han er homoseksuel.

I weekenden fortalte 53-årige Lord Ivar Mountbatten – der er fætter til dronning Elizabeth – at han er blevet kæreste med en fyr, og at han er glad for at have fundet én, som han er glad for at kalde sin partner,

Lord Ivar Mountbattens nye partner hedder James Coyle, og parret mødte hinanden under en skitur i Verbier i Schweiz.

Ifølge det britiske medie Metro råbte James Coyle ”hej” til det royale familiemedlem, fordi han forvekslede ham med en skiguide. De to faldt efterfølgende i snak, og der opstod straks kemi mellem parret.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/15.21868279.jpg
 (Foto: All Over)

Lord Ivar Mountbatten (ydest til venstre ved siden af prins William) er sprunget ud som homoseksuel. Foto: All Over

- Jeg er så glad for, at jeg har fundet én, som jeg er glad for at kalde min partner, fortæller Lord Ivar Mountbatten ifølge det britiske medie.

Lord Ivar Mountbatten har tidligere været gift med en kvinde, Penelope ”Penny” Thompson, som han fik tre børn med.

Parret blev skilt i 2011.

Allerede dengang vidste Lord Ivar Mountbatten, at han også var tiltrukket af sit eget køn.

- Penny vidste det godt, inden at vi blev gift. Jeg fortalte hende, at jeg var biseksuel, at jeg blev tiltrukket af begge køn. Hun var forstående, og jeg vil altid være hende taknemmelig.

Du kan se billeder af Lord Ivar Mountbatten herunder:

Lord Ivar Mountbatten

Sponsoreret indhold