Nyheder6. marts 2017

Medinas nedtur: En ulykke kom ikke alene...

Økonomisk, kærlighedsmæssigt og ikke mindst musikalsk ser det svært ud for 34-årige Medina, som toppede for flere år siden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/medinad_foto_wenstrup.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Medinas æra som et af dansk musiks helt store navne ser nemlig ud til at være fortid, lige som forholdet til eks'en Sebastian Lund.

Kigger man på hitlisterne for 2016 – for både album, singler og Spotify – hjælper det ikke engang at gå ned til bunden. Den dansk-chilenske sanglærke er forsvundet som dug for solen.

Og den manglende interesse for den 34-årige sangerinde har også meldt sig syd for grænsen.

For syv år siden lå Medinas engelsksprogede album ”Welcome to Medina” på en flot førsteplads på den tyske iTuneshitliste, men siden har den danske sangfulg fået et eftertrykkeligt ”Nein danke” fra de 82 millioner tyskere.

Medina skulle have spillet seks koncerter i Hamborg, Berlin, Stuttgart, Köln, Frankfurt og München i november sidste år, men touren blev aflyst på grund af manglende aktivitet på det tyske marked.

Kigger man på sangerindens turkalender for 2017, har den falmede stjerne dog sikret sig mod flere offentlige ydmygelser. Sangerinden har nemlig slet ikke nogen koncerter på tapetet – ud over de danske festivaler, hvor hun er garanteret et publikum.

Også på boligmarkedet ser de gode tider ud til at være forbi.

Prisen på sanglærkens rækkehus på Islands Brygge er dumpet i takt med sangerindens karriere. Først forsøgte hun at få 19,5 millioner kr., siden er der ad flere omgange barberet millioner af prisen, indtil den ramte 14,9, og nu er huset helt taget af markedet.

For selv om den syngende singlepige har tjent styrtende med penge i flere år, har hun også et særligt talent for at bruge dem igen på blandt andet luksusrejser og powershopping.

Se et galleri med Medina og hendes mænd i galleriet herunder:

Medinas mænd

Sponsoreret indhold