Nyheder25. september 2017

Mascha Vang: Maven vokser

Maven ser gravid ud, og humøret er dalet hos den populære blogger. Hun er nemlig faldet i sukkerskålen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170909_mr_guldtuben_062.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det gik egentlig så godt, hvis Mascha Vang selv skal sige det. Hun var begyndt at løbe og træne til den helt store guldmedalje. Det betød, at humøret blev bedre og maven mindre. Men nu er hun desværre faldet i et hul, det fortæller hun på sin blog.

- Jeg prøver at forme min krop med styrketræning, hvilket er meget anderledes end jeg før har gjort, og jeg taber mig heller ikke af det, men får muskler og form. Det er fint nok, men bare ikke godt nok. Jeg vil jo gerne have en kombination så min mave kan blive som jeg ønsker den, så jeg løber også og det er her vi har problemet. Jeg har fået overbelastet mit ene ben og kan ikke løbe. Jeg elsker at løbe! Det giver mig så meget glæde og energi at komme ud, især nu hvor vi går over til min yndlingsårstid, efteråret, skriver Mascha Vang.

Og det er ikke kun de manglende løbeture, der får den 38-årige blogger til at bebrejde sig selv.

- Jeg er typen, der er ret meget enten eller, og når jeg ikke kan løbe går jeg i stå. Så ja, jeg er faldet i et stort fluffy sukkerhul, som smadrer min krop, giver mig hovedpine, migræne og en mave, der ser gravid ud. ØV, lyder den triste besked fra Mascha.

- Det smager godt med boller, smør, spegepølse, juice, kakao, pizza og andet, men det driver mig nærmest ud i et sort humør, der gør det endnu svære at komme op af igen, det er virkelig en kamp der skal tages – også for mig. Det er ikke let, men det er mit valg, mit liv og mig jeg snyder ved at sidde fast i det sukkerklister der ødelægger mit energiniveau og humør.

Hun vil nu gøre en ihærdig indsats for at komme tilbage på rette spor, efter en weekend med al for meget usund mad.

- Det er min egen skyld, da det er mine arme, der putter kanelsnegle og frysepizza i munden, I know, kuk kuk. Imorgen står den igen-igen på nazi-kost og træning, om jeg så skal kappe de ustyrlige arme af. Det er jo vanvittigt hvad en uges ædegilde kan gøre! Bare tanken om alle de Treo og migrænepiller jeg har taget pga. sukker i kosten, føj føj, skriver frk. Vang på sin blog.

Vi krydser fingre for, at pizzaen bliver skiftet ud med brocolli, så Mascha kan beholde sine arme og få sit gode humør tilbage.

Vi har samlet nogle skønne billeder af Mascha og hendes fem-årige datter Hollie Nolia i galleriet herunder:

Galleri: Mascha Vang s datter Hollie Nolia som model

Sponsoreret indhold