Nyheder1. januar 2017

Mascha holdt nytår i Israel - Og hun var IKKE imponeret

Mascha Vang og Rasmus Jarlov tog til Israel for at holde nytår, men bloggeren var alt andet end imponeret over standarden
https://imgix.seoghoer.dk/rasmus_jarlov_mascha_vang.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Mascha Vang og politikerkæresten Rasmus Jarlov har fejret nytår i Israel, og mens Rasmus er vild med landet og har været der flere gange, så har det tydeligvis ikke været Maschas kop te.

Hun er nemlig mere til London, Rom, Monaco og New York. Det skriver Mascha i et nyt blogindlæg, hvor hun bestemt ikke er i godt humør.

- Jeg kender ikke så meget til Israel, udover vi synger et barn er født i Betlehem til jul, så bliver jo lissom nødt til at se den krybbe der. Og nej, jeg har ikke en holdning til Israel, udover at der fandme skal ske et mirakel her (igen) for at få mit humør op. Der er så mange der har sagt at Israel er såååå fedt, masser af smukke mennesker, god shopping og minder lidt om Miami – HVOR, fortæl mig HVOR please, skriver Mascha på bloggen.

Heldigvis formår Mascha også at finde nogle positive ting ved turen. Som da hun fx var en tur i hotellets spa.

- Som jeg sagde til Rasmus da jeg havde været i spa-afdelingen for lige at tjekke standarden på dette 5-stjernede hotel, så var der en god og en dårlig nyhed. Den dårlige var at poolen lignede noget fra et østeuropæisk hostel, den gode var at damerne allesammen var ældre, tykkere og mere gennemhullet af cellulitis end mig. Man må jo finde det positive i det man kan, ik, skriver Mascha i sit blogindlæg.

Og selvom der ikke blev fyret fyrværkeri af i Israel, så var der alligevel lidt nytårsstemning. Mascha havde nemlig taget kransekage og pynt med fra Danmark, så der kunne blive nytårsstemning på hotellet.

Du kan læse hele Maschas blogindlæg her

Se flere billeder af Mascha i galleriet herunder

Skønne Mascha Vang

Sponsoreret indhold