Nyheder18. oktober 2016

Martin Jørgensens bil er IGEN på auktion

Den store Mercedes-Benz GL 350 kom første gang på auktion i september, nu er den så på auktion igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-783380.jpg
 Foto: All Over

I september i år kom Martin Jørgensens Mercedes-Benz GL 350 på auktion på hjemmesiden Bilsalg.dk.

Første gang bilen var til salg endte hammerslaget lige omkring 500.000, det skriver Ekstra Bladet.

Men nu er den altså på auktion igen.

Ifølge Ekstra Bladet, så har Martin Jørgensen ikke passet særligt godt på bilen. Den skulle således have fået en hel del skrammer.

Bagkofangeren skal skiftes, der er en bule på forskærmen og tydelige ridser. Derudover er der slitage på førersæde og bagsæde og skjolder på taget.

SE og HØR har tidligere kunnet fortælle, hvordan Martin Jørgensen skylder 811.306 kroner i den store Mercedes.

At der er stor gæld i bilen har dog ikke noget med salget at gøre, har Martin forklaret til Ekstra Bladet.

- Jeg skal have den skiftet ud, og så er der nogen, der hjælper mig med at få den skiftet ud med en anden bil. Længere er historien sådan set ikke. Der er intet dramatisk i det, sagde han i september til avisen.

Sponsoreret indhold