Nyheder22. marts 2009

Marie Askehave: Kysser kun med David derhjemme

Skuespiller-ægteparret kunne ellers nemt have overført hjemmets intimiteter til scenen, når de tager på turné
Ægteparret Owe og Askehave har planlagt det så praktisk, at de kan tage på danmarksturné sammen
Ægteparret Owe og Askehave har planlagt det så praktisk, at de kan tage på danmarksturné sammen
 Foto: All Over

På film var det Julia Roberts, Jude Law, Clive Owen og Nathalie Portman, der bollede, sloges, kyssede og intrigerede i det erotiske kærlighedsdrama 'Closer'. Men til efteråret er det Marie Askehave og hendes husbond, David Owe, som med deres nystartede Nepo Teatret turnerer med forestillingen.

- Det er et firkantsdrama, hvor der bliver gået til den rent erotisk på scenen, men det er altså ikke mig og David, der skal have fat i hinanden. Vi gider altså ikke også stå og snave på scenen. Det kan vi gøre derhjemme, siger Marie Askehave til Ekstra Bladet.

Nepo Teatret skal turnere Danmark tyndt i september, oktober og november, og i stedet for at gå i infight med ægtemanden på scenen har Askehave valgt at forgribe sig på sin charmerende kollega Rasmus Hammerich. Til gengæld kan David Owe så gå i clinch med smukke Kathrine Høj Andersen.

- Lidt spænding skal der altså til. Det ville da være for kedeligt, hvis det bare var David og mig, der stod for alt kysseriet i forestillingen.

Sponsoreret indhold