Nyheder27. september 2016

Lænser danske værtsbyer: Margrethes plyndringstogt

Danske kommuner betaler millioner for at få dronningen forbi på hendes årlige sommerudflugter med kongeskibet. Men det er penge givet dårligt ud, advarer ekspert.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/polfoto_54837599.jpg

Det var voldsomt, da vikingerne plyndrede og hærgede for 1000 år siden.

I dag er det noget mere stilfærdigt, når dronning Margrethe tager på sommertogt i Danmark, men effekten på kommunernes pengepung ligner stadig et regulært blodbad her i 2016.

Regenten har denne sommer kastet glans over flere byer og kommuner, og hver gang har skatteyderne stået tilbage med regninger på flere hundrede tusind kroner. Billigst var besøget på Langeland med en pris på cirka 200.000 kr. i denne måned, og i den anden ende af skalaen betalte naboerne fra Lolland i juni hele 812.000 kr. for at få kongeskibet og dronningen på besøg.

Netop Lolland Kommune står for at skulle spare 100 millioner kr., og derfor fik det dyre dronningebesøg SF til at kalde beløbet ”helt ude af proportioner”, men kommunaldirektør i Lolland Kommune, Thomas Knudsen, står fast i Metroxpress.

– Det er et aktivt valg, vi har truffet. Vi havde to byjubilæer, som vi inviterede dronningen til at være med til at fejre. For de 800.000 kr. har vi gjort mange lollikker glade, og jeg synes, vi har fået god valuta for pengene. Spørgsmålet er dog, om ikke den lille million kunne have gjort større gavn andre steder. – Det har værdi at få dronningen på besøg, men jeg mener godt, at man kan gøre ting, der har større værdi. Man kan sige, at i forhold til prisen får man ikke så meget for pengene. Dog skal det nævnes, at nogle laver forbedringer og tiltag i forbindelse med kongehusets besøg, som også varer ved, efter at hun er taget af sted, fortæller brandingekspert Nikolaj Stagis til SE og HØR. Samlet set løber dronningens kommunebesøg i år op i en regning på små tre millioner kr., og det giver ifølge eksperten en udfordring med at få kommunenavnet frem i pressen under besøget. – Ser man isoleret på det image og den omtale, det giver, så kan det i nogle tilfælde være dyrt at bruge op imod en million kr. på besøget. Det bliver nogle meget dyre minutter, man får for pengene, siger Nikolaj Stagis.
Og det med minutter skal tages helt bogstaveligt, når dronningen kommer forbi. I hvert fald blev man hurtigt slemt skuffet i Helsingør, hvor kongeskibet lagde til kaj den 10. september.
– Det, som de mange mennesker var troppet op for at se, varede kun få minutter og var helt ovre klokken ti, hvor det ellers var planlagt til at starte. Efter at en høj fløjte havde lydt, og garden havde spillet en melodi, trådte dronningen ud på kajen, hilste på borgmesteren og vinkede til de fremmødte. Derefter satte hun sig ind i den sorte, blankpolerede Kronebil og var ude af syne, før man kunne nå at sige ”Deres Højhed”, skriver Sjællandske Medier om det lynhurtige besøg. Se billeder af dronningen med kongeskibet herunder:

Dronningen med kongeskibet

Sponsoreret indhold