Nyheder25. april 2022

Mand fandt 60 år gammel McDonald's-mad på sit badeværelse: Lugten overraskede ham

Manden gjorde det opsigtsvækkende fund, da han var i gang med at renovere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gammel_mcdonalds.jpg
 Foto: Reddit/SlamminSammy2109

En mand fra Illinois i USA gjorde et yderst overraskende fund, da han var i gang med at renovere sit badeværelse.

I den forbindelse kom der pludselig noget til syne, der skulle vise sig at være en 60 år gammel McDonald's-menu.

Det skriver Newsweek.

Rob, som manden hedder, var ved at fjerne et armatur, så han et lille stykke stof stikke ud af væggen.

– Jeg kunne mærke, der var noget inden i. Vi pakkede det ud og fandt en gammel McDonald's-pose, hvor der stadig lå pomfritter i. Heldigvis ikke andet, siger Rob.

Robs hus blev bygget i 1959. Samme år åbnede en af de allerførste McDonald's-restauranter i nærheden, hvor posen sandsynligvis stammer fra.

Og hvordan lugter sådan en gang 60 år gammelt McDonald's-mad så?

– Der var ingen lugt og overraskende nok ingen spor af mus, siger Rob.

Han delte efterfølgende det vilde fund på Reddit, hvor brugerne ikke var langsomme til at gøre sig morsomme.

– Du er nu officielt en arkæolog, skrev en bruger, mens en anden skrev:

– Fastfood-skam på et helt nyt plan. Gem det i væggen.

En anden fik tilsyneladende lyst til at smage på oldtidspomfritterne.

– Skal du have resten af dem?, lød den kække kommentar.

Sponsoreret indhold