Nyheder1. maj 2016

Mads Mikkelsen håber på comeback

Mads Mikkelsen håber stadig, at et comeback til tv-serien "Hannibal" bliver en realitet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads-mikkelsen-hannibal.jpg
 (Foto: All Over Press)

Danske Mads Mikkelsen var særdeles ærgerlig, da tv-serien "Hannibal" efter kun tre sæsoner blev droppet, men den danske skuespiller har ikke opgivet håbet om, at serien en dag vender tilbage.

Det skriver IGN Entertainment på baggrund af et interview, som den danske skuespiller har givet til Express.

Om serien vender tilbage, er dog fuldstændig overladt til seriens skaber, Bryan Fuller, erkender Mads Mikkelsen.

- Han er nøglen, basen, hjertet. Vi må vente og se, hvad der nu sker i hans karriere, fortæller den danske skuespiller, der spillede rollen som Dr. Hannibal Lecter i den amerikanske thriller serie.

Ifølge den danske skuespiller kom det som lidt af et chok, at serien ikke fik lov til at fortsætte i første omgang.

- Sæson to og tre var lige på vippen. Vi vidste ikke, om "Hannibal", ville blive fornyet. Men da vi kom til sæson fire, troede vi, at det var definitivt, forklarer Mads Mikkelsen, der også tilføjer, at skuespillerne var vrede over, at fjerde sæson blev skrottet.

Mads Mikkelsen er snart aktuel i den nye "Star Wars"-film "Rogue One", som får premiere i midten af december. Tidligere på ugen afslørede den 50-årige skuespiller, at han i den kommende film spiller rollen som far til karakteren Jyn Erso, der spilles af Felicity Jones.

Sponsoreret indhold