Nyheder10. juni 2015

Mads Mikkelsen er megastor i Hollywood

Mads Mikkelsen svæver over Sunset Boulevard på en imponerede reklamesøjle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/img_20150527_192737.jpeg
 Foto: Jacob Heinel Jensen

LOS ANGELES/SE&HØR: Mads Mikkelsen er virkelig på alles læber i Hollywood i disse dage.

Således hænger den 49-årige skuespiller nu på en kæmpe reklametavle i et af West Hollywoods allermest travle lyskryds. Reklamen er for Mikkelsens TV-serie Hannibal og den hænger til skue på hjørnet af Crescent Heights Boulevard og den legendariske Sunset Bl.

Mads’ billede kan dermed ses af de mange tusinde bilister, der dagligt tager vejen over Laurel Canyon til L.A.s dalområde eller af festglade folk på vej i byen i på en af Hollywoods mange eksklusive natklubber.

Reklamen tihører TV-stationen NBC, som blænder op for seriens tredje sæson den fjerde juni på amerikanske TV-skærme. Kanal 5 i Danmark følger kort efter trop med den populære serie.

At få tre sæsoner på et af de store, gamle amerikanske TV-netværk som NBC er noget af præstation i sig selv. Serien trækker omkring 4 millioner til TV-skærmen – det er ikke voldsomt mange, men alligevel flot i drama-kategorien. Det er efterhånden kun de klassiske 22-minutters-komedieserier som Big Bang Theory og Two and Half Men, der trækker over ti millioner seere.

Læg dertil at serien længe har været et hit blandt anmelderne – og derfor er der også prestige i at lade Hannibal fortsætte.

Det er bestemt noget, Mads kan mærke i sine lommer. Når man spiller hovedpersonen i en serie, der kører så længe, får man en klækkelig lønforhøjelse hver sæson. Og nu er Mads altså blevet et så stort navn i USA, at han helt selv kan bære en reklamesølje.

Sponsoreret indhold