Nyheder29. juni 2016

Vildt! Mads fik taget dette billede på Roskilde, og så...

Da Mads Werner i 2014 stødte ind i SE og HØR på Roskilde Festivalen, takkede han ja til at lade sig fotografere i en konkurrence om at blive årets ”hunk” på festivalen. Men da den unge mand så billederne af sig selv og sin krop, var han ikke tilfreds med synet. Han besluttede han sig for, at der skulle gøres noget. I dag – to år senere – er han som forvandlet. Se hans nye look lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads_front.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

SE og HØR er altid på udkig efter et par flotte mænd under årets festivaler. Det samme var tilfældet, da vi i 2014 stødte ind i en 20-årig Mads Werner på årets Roskilde Festival.

Den unge, flotte fyr takkede ja til at lade sig fotografere i en konkurrence om at blive ”årets hunk” på festivalen. Men da han så billederne af sig selv i blå shorts og bar overkrop, var han ikke tilfreds.

Den krop kunne sgu se bedre ud, mente fyren fra København.

Og så besluttede han ellers, at der skulle andre (og sundere) boller på suppen. Der blev skruet op for motionen og den sundere kost – og i dag er Mads’ krop som forvandlet.

Se hele Mads’ vilde forvandling i galleriet nederst i artiklen.

Mads, i dag 22, valgte forleden at sende en mail til SE og HØR – han vedhæftede billederne af sin nye krop og skrev, at SE og HØR ”har ændret mit liv – til det bedre naturligvis”.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/to_ar.png
 (Foto: Privat/Mads Werner)

Sådan ser Mads ud i dag - to år efter, at SE og HØR stødte ind i ham på Roskilde Festivalen. Se endnu flere billeder i galleriet nederst i artiklen. Foto: Privat/Mads Werner

- Billedet vækkede nogle tanker i mig. Tanker om min livstil og daglige vaner. Jeg vidste, at jeg måtte ændre på det, og det gjorde jeg! Dagen efter Roskilde Festival var slut, hev jeg min stadig lidt berusede og slaskede krop ned i fitness og begyndte min rejse. Jeg begyndte regelmæssigt at træne og spise lækker sundt mad (jeg vidste ikke engang at sund mad kunne smage godt haha). Min krop reagerede helt vildt godt på ændringen, og jeg følte mig som en superstjerne, der kunne gøre alt efter kort tid, fortæller Mads i sin mail til SE og HØR.

- Jeg ved godt det lyder underligt, men eftersom jeg fik så hurtige resultater efter så få måneder, ændrerede min mentalitet sig fuldstændigt til det bedre. Med træningen fulgte disciplin, mere energi og sundhed, hvilket forbedrede mit studie helt vildt meget. Fordi jeg er blevet så høj på, hvad man kan nå at ændre i sit liv på så kort tid, har jeg endda startet en virksomhed med mine bedste venner, som hjælper andre med den samme proces, fortæller Mads, der læser til ingeniør på andet år, i sin mail.

Du kan se billeder af hans forvandling i galleriet nederst i artiklen.

Ud over de regelmæssige ture i fitness valgte Mads også at fordybe sig i sund kost – han læste med andre ord alt, hvad han kunne komme i nærheden af med hensyn til mad og sunde spisevaner.

- Jeg havde hørt fra en ven, at jeg skulle drikke rå æggehvider for at bygge muskler, jeg prøvede og var ved at brække mig hver gang. Jeg fandt heldigvis ud af, at det ikke var sandt. Og jeg begyndte at basere resten af min træning og kost på studier. Man optager faktisk mere protein, hvis æg steges, fortæller Mads, der i dag med egne ord lever ”en balanceret livsstil” med sund kost og regelmæssig motion.

- Jeg har ikke fravalgt det sociale, som også betyder helt vildt meget for mig, fortæller Mads til SE og HØR.

Det mest afgørende som gjorde at jeg kunne ændre mig så meget, var at jeg var 100% overbevist om, at det var muligt fra starten, tilføjer han, inden han til sidst takker SE og HØR for at bringe billedet for to år siden.

- Det fedt! Jeg har kørt med 110 km/t lige siden den dag, Roskilde Festival sluttede. Tak!

Vi synes, du er sej Mads!

(psst... når SE og HØR tager til Roskilde Festival i år, er vi igen på udkig efter flotte mænd - så hold øje med SE og HØRs hjemmeside under festivalen). Mads er der desværre ikke, da han er på ferie med nogle venner.

Du kan følge Mads' sunde livsstil - og se alle billederne af ham - på hans Instagram-profil lige her.

Du kan se billeder af hans forvandling i galleriet herunder:

Mads Werner - hunk på Roskildes vilde forvandling

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_121.png

Sponsoreret indhold