Nyheder17. januar 2017

Lykkelig Stephanie: Jeg begyndte at græde med det samme

En veloverstået eksamen fik tårerne til at trille ned af kinderne hos Stephanie fra "Årgang 0"
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-17186.jpg
 Foto: Aller Media

De fleste teenagere ved, at det ikke altid er skolearbejdet, der kommer i første række.

Sådan er det også for Stephanie fra "Årgang 0". I aftenens afsnit forbereder hun sig til sin eksamen, imens far Christian fortæller, at det ikke ligefrem er disciplin, der har fyldt i Stephanies skoleliv.

Blandt andet derfor har Stephanies forældre valgt at annullere hendes ansøgning til gymnasiet, så den 16-årige brunette i stedet skal i 10. klasse først.

Det er dog en beslutning, hun selv er afklaret med.

- Jeg er måske ikke helt klar til at gå i gymnasiet endnu, siger hun i programmet.

I aftenens program ser vi de tre hovedpersoner, Stephanie, Christian og Rachel, gøre sig klar til at afslutte folkeskolen.

Og netop den manglende selvdisciplin har også betydet, at Stephanie ikke har haft helt nemt ved sine eksamener.

Derfor har hun lavet en aftale med sin stedmor, Pia, om, at hvis hun ikke består sin sidste eksamen, skal hun aflevere en blomsterkrans, hun ellers ville have på til dimmission, tilbage.

Om det er blomsterkransen der gør forskellen, er ikke til at sige, men Stephanie overrasker i hvert fald både sig selv og sin familie ved at få topkarakter. Derfor kan hun heller ikke holde tårerne tilbage af bare glæde.

- Jeg bliver helt rørt nu. Jeg fik 12 i naturfag, hvilket jeg aldrig nogensinde havde troet, jeg skulle få. Så jeg er mere end tilfreds. Jeg er rigtig rigtig lykkelig, jeg er rigtig rigtig glad, og jeg er egentlig bare stolt af mig selv over, at jeg kom igennem den, siger hun grædefærdigt i programmet.

Det tredje afsnit af det populære underholdningsprogram sendes i aften klokken 20.00 på TV2.

Herunder kan du se masser af billeder af deltagerne i "Årgang 0" gennem årene:

Årgang 0 børnene gennem årene

Sponsoreret indhold