Nyheder2. maj 2016

Lykkelig slutning: Christiane og L.O.C's turbulente forhold

Det har været noget en en rutsjebanetur for Christiane Margueritte Schamburg-Müller og Liam O'Connor. Efter en skilsmisse i 2015 har parret nu fundet sammen igen - og de venter barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/b1a6b0a2fb07492d9d14e7676bb7218f.jpg
 Foto: All Over

Forholdet mellem Christiane Margueritte Schamburg-Müller og L.O.C syntes at være en saga blot, da de for godt et år siden offentliggjorde, at de skulle skilles. De nåede at være sammen i syv år, og gift i to et halvt, inden de måtte se sig slået af forskellighederne mellem dem.

Parret, der offentliggjorde deres forhold i 2008, gik, trods en hurtig forlovelse, også fra hinanden i 2009. Christiane var tilmed flyttet ind hos Liam på Frederiksberg, og der sad en forlovelsesring til 30.000 kr. på hendes finger.

Bruddet varede dog ikke længe. I 2011 kom ringen på fingeren igen, da parret måtte bekendtgøre, at de alligevel ikke kunne undvære hinanden. Bryllupsplanerne blev også hurtigt til en realitet, og de blev gift den 22. december 2012 ved en storslået fest på Valdemar Slot.

Ikke længe efter købte de sammen et hus i Hellerup nord for København, hvor de kunne dyrke deres forhold. Lykken varede dog kun to et halvt år, og den 3. juni 2015 måtte Christiane krybe til korset og offentliggøre, at de skulle skilles. Det gjorde hun via Instagram.

Der blev dog slået to fede streger under, at parret ville bevare deres tætte venskab, og det fik verden at se, da Christiane blot en måned efter lagde et billede op på selvsamme sociale medie fra Liams fødselsdag, hvor hun brugte hash-tagget #friendsforlife.

Parret boede desuden sammen i Hellerup flere måneder efter skilsmissen, og først i september 2015 blev luksusvillaen sat til salg.

Der har været megen hvisken i krogene om, hvorvidt Christiane og Liam fortsat så hinanden i smug. Ingen af parterne har haft nye kærester siden skilsmissen, og nu har Christiane så ladet bomben sprænge via Instagram.

Hun venter nemlig en lille dreng med L.O.C, og parret er sammen igen. Hvor længe de har været et par er endnu ukendt, men Christiane skriver selv, at hun er i den syvende himmel af lykke over de dejlige omstændigheder.

Se billeder af parret i galleriet herunder:

Så glade var Christiane og L.O.C.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_53.png

Sponsoreret indhold