Nyheder15. december 2016

Linses ordkrig fortsætter: - Jeg sparker hende, hvis jeg ser hende

Selv om Linse Kessler har godtaget undskyldningen fra klummeskribent Karen Thisted, vil hun ikke tøve med at ”sparke hende over skinnebenet”, hvis hun nogensinde render ind i hende. Det fortalte Linse Kessler onsdag aften, da hun holdt foredrag i Ringsted Kongrescenter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/karen_og_linse.jpg
 Foto: All Over

Der har været en blodig ordkrig mellem Linse Kessler og Karen Thisted, efter at Karen Thisted i sidste uge skrev en klumme i Ekstra Bladet.

I klummen skrev Karen Thisted blandt andet, at Linse Kessler ville være blevet tvangsfjernet, hvis hun havde været barn i dag – og at ”Linses hjerteskærende beretninger om barndommen på Bryggen har gjort, at jeg aldrig har kunnet tåle synet af Mopper”.

Klummen fik i allerhøjeste grad Linse Kessler op i det røde felt. ”Familien fra Bryggen”-kvinden skrev en vred update på Facebook, hvor hun rasede mod Karen Thisted – men tog dog efterfølgende imod den undskyldning, som Karen Thisted serverede.

Men trods undskyldningen nager Karen Thisteds klummeord tilsyneladende stadig Linse Kessler. I hvert fald kunne hun onsdag aften fortælle, at hun ikke vil tøve med at ”sparke hende over skinnebenet”, hvis hun nogensinde rendte ind i hende - og så kaldte Linse Kessler også Karen Thisted for "en satans kælling".

Linse Kesslers ord faldt under talkshowet ”Linse Uden Filter” i Ringsted Kongrescenter, skriver Ekstra Bladet.

Her kom hun selv ind på sagen og forklarede ifølge Ekstra Bladet, at Karen Thisted ’vist nok en gang var en respekteret journalist’, som havde ’fået lov af Ekstra Bladet til at svine for nyligt afdøde mennesker til, og der var min mor imellem’.

Sagen endte som bekendt med en undskyldning fra Karen Thisted, som dog har fastholdt, at hun ville skrive den præcis samme klumme igen.

Og det fik altså Linse Kessler til at komme med flere hårde ord onsdag aften, skriver Ekstra Bladet.

– Så bliver det sgu ikke fladere. Nå, jeg sparker hende over skinnebenet, hvis jeg nogensinde ser hende. Og så siger jeg, ’det var ikke med vilje’. Så kan hun lære det, lød det ifølge Ekstra Bladet fra Linse Kessler onsdag aften i Ringsted Kongrescenter.

Du kan se billeder af Linse Kessler i det store galleri herunder:

Linse Kessler - billeder fra hendes liv

Sponsoreret indhold