Nyheder2. august 2009

Linda P: Var tæt på sammenbrud

Den sjove pige var træt af berømmelsen, bitter og drak for meget – men blev hjulpet af sin gode ven Anders Matthesen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/august/lindapvartaetpaasambrud1-jpg.jpg
 Foto: Jacob Ljørring

For ikke mere end et år siden overvejede Linda P seriøst at stoppe som komiker og vende tilbage til det trygge job som maler.

- Jeg havde en nedtur. Drak for meget. Var bitter. Hold kæft, hvor er det irriterende, at alle kender én, og jeg ikke kan nå i kiosken, uden folk kigger på, hvordan jeg har sit mit hår, fortæller stand-up-komikeren i et åbenhjertigt interview i B.T.

- Der blev jeg meget træt af det hele og tænkte, nu går jeg fandeme tilbage til at blive maler, siger 25-årige Linda P.

Heldigvis fik hun god hjælp af blandt andre sin gode ven gennem mange år Anders Matthesen, bedre kendt som Anden.

- Selv om jeg brækker mig over hans buddhisme og pis, så har han jo ret nogle gange. "Du er nødt til at holde op med at have ondt af dig selv. Drik lidt juice ind imellem alle de rom og colaer". Og han har jo ret. Jeg skal være dybt taknemmelig for det, jeg har, var konklusionen, som Linda P heldigvis nåede frem til.

Derfor er hun også i øjeblikket aktuel med filmen "Winnie og Karina: The Movie".

Sponsoreret indhold