Nyheder27. april 2017

Lene Siel er blevet skilt

Lene Siel og hendes mand Elo Lindhardsen er efter 24 år som par gået fra hinanden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/0_16.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Sangerinden Lene Siel og hendes mand, musikeren Elo ”Luffe” Lindhardsen, er gået fra hinanden. De to har dannet par i 24 år og været gift i 21 år.

– Ja, det er faktisk rigtigt, at vi ikke længere er sammen, siger Lene Siel til SE og HØR.

– Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige, men det er en kendsgerning, og det er foregået stille og roligt, siger Lene Siel, der er flyttet ud af villaen i Hellerup.

– Vi er vel det, man kalder vokset fra hinanden, så vi var enige om, at det nok var det bedste ikke længere at være sammen. Men det har da ikke været nogen let beslutning, siger Lene Siel.

48-årige Lene Siel var kun 24 år, da hun mødte ”Luffe”, der fyldte 63 år i mandags. Tre år senere blev de gift.

Parret har døtrene Emilie på 21, Julie på 20 og Emma Sofie på 12 år.

Sponsoreret indhold