Nyheder10. maj 2017

Lea Hvidt: Børnene har givet mig flyskræk

Mikkel Kesslers kone nyder ikke længere en tur med flyveren, efter hun er blevet mor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lea_hvidt.jpg
 (Foto: All Over)

Der bliver ikke kun vendt op og ned på nat og dag, når man får et barn.

Tilværelsen bliver anderledes og bekymringerne mange. Det kan Mikkel Kesslers kæreste Lea Hvidt skrive under på.

Den tidligere model skriver i et blogindlæg, at hun aldrig før har haft betænkeligheder ved at sætte sig op i et fly, men efter hun er blevet mor til Romeo, tre, og Rosa-Lia, 1,5, er det ikke længere en fornøjelse at flyve på ferie.

- Førhen elskede jeg at flyve, det var ligefrem noget jeg glædede mig til, nu er det noget jeg glæder mig til er overstået! Jeg har aldrig tænkt at en flyver med mig i ville styrte ned, men nu er jeg næsten sikker på at det vil ske, hver gang jeg har spændt sikkerhedsselen, skriver Lea, som førhen ikke gik af vejen for lidt turbulens.

- Førhen når vi røg ind i turbulens, sad jeg bare og ventede på om det ville blive vildt nok til, at det kunne kilde i maven. Sker det nu sidder jeg og beder til en eller anden deroppe, om en ekstra chance her i livet og håber at der bliver holdt en hånd over mig, skriver Lea, som mener den nye frygt skyldes det store ansvar, der følger med rollen som forælder.

- Det er mærkeligt som ens tankegang ændrer sig, men jeg tænker det hænger sammen med det ansvar, som følger med når man bliver forældre. Men jeg må indrømme at det er kommet bag på mig, specielt fordi jeg aldrig har tænkt i sådan nogle baner.

Lea er ikke blevet mindre lækker af at få to børn. Se hendes modelbilleder fra tidligere i galleriet herunder.

Se alle billderne af Mikkel Kesslers frække model

Sponsoreret indhold