Nyheder28. maj 2015

Ups: Lars Løkke udskriver forbudt konkurrence

Venstreformanden lover middag - men det er forbudt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lars_loekke.jpg
 Henrik Hildebrandt

Danmarks måske kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, har næsten nået 150.000 følgere på Facebook.

Det fejrer han i dag ved at udlodde en frokost i hans selskab (med eller uden fadbamser, det må tiden vise) til en Facebook-følger, der hjælper ham med at nå 150.000.

Man skal bare dele hans opslag, for at deltage i konkurrencen.

https://imgix.seoghoer.dk/lars_loekke_udsnit.jpg
 Facebook

Hvis da ikke opslaget når at blive slettet, fordi det er nemlig ikke tilladt.

Ifølge Facebooks interne konkurrenceregler må man nemlig – blandt andre ting - ikke belønne folk for at dele opslag. Og det er netop, hvad Venstreformanden gør.

Det er iikke den største skandalesag, som den mellemhøje politiker har været involveret i igennem tiden, men mon ikke der er en politisk modstander eller to, der skal bemærke det alligevel i disse valgkampstider.

Vi kan tilføje, at Lars Løkke Rasmussen torsdag middag nåede de 150.000 følgere. Om der så er en (ikke lovlig) middag til én af dem, må tiden så vise.

Sponsoreret indhold