Nyheder18. juli 2008

Lars Hjortshøj: Har fået tandbøjle

Der er ikke tale om en sjov forklædning, når komikeren for tiden smiler og afslører en undermund påmonteret ”togskinner”
Lars Hjortshøj som han ser ud i de nye tv-reklamer på TV3
Lars Hjortshøj som han ser ud i de nye tv-reklamer på TV3
 Foto: screendump TV3

Når Lars Hjortshøj i august toner frem på skærmen i programmet "Sandhedens Time" på TV3, bliver det med bøjle på tænderne.
Allerede nu kan man i reklamerne for programmet se den populære vært med metalskinner i undermunden.

- Tandregulering på voksne bliver mere og mere almindeligt - i USA er det en helt særskilt industri - da mange fortryder at de i teenageårene ikke fik det lavet - den gang det var gratis - og nu gerne vil have mere regelmæssige tænder, siger tandlæge Kim Sperly til MSN Starlounge.

Tandretningen kan laves med de gammeldags "togskinner". Det er det billigste og hurtigste og vil typisk koste ca. 12.000 pr. kæbe.,

- Man kan også lave det mere eller mindre usynligt og så stiger priserne typisk med 5000 kr. plus pr. kæbe, siger Sperly.

Behandlingen tager typisk fra et til to år.

Sponsoreret indhold