Nyheder12. december 2011

Lars Bom: Utilfreds med million-overskud

Skuespilleren har tjent boksen, men det får ham ikke til at juble
Af af
Pengene vælter ind hos 50-årige Lars Bom - men han vil have mere
Pengene vælter ind hos 50-årige Lars Bom - men han vil have mere
 Foto: Kaspar Wenstrup

Der er penge i reklamer.

Spørg bare skuespilleren Lars Bom, som har tjent masser af penge på sin optræden i Onfone-reklamerne. Det er dem, hvor Bom på en ret så kikset måde reklamerer for selskabets mobile ydelser.

På et år har Lars Bom således ti-doblet indtjeningen i sit firma Bom Production ApS. og har dermed vendt et underskud til et overskud på over 600.000 kr.

Det ville de fleste være godt tilfredse med.

Læs også: Grov mobning

Men ikke den skaldede Onfone-stjerne. I årsregnskabet, som sluttede 30. juni, skriver han, at 'årets resultat, 613.042 kr., anses ikke for tilfredsstillende'.

Bom Production ApS. tjener sine penge på foredrags- og underholdningsvirksomhed - herunder produktion af film. Der er ikke andre ansatte i selskabet end Lars Bom selv.

I regnskabet kan man se, at indtjeningen har været på 1.116.879 kr. - eller 93.000 kr. om måneden. Der står ikke noget om, hvor stor en del af indtjeningen, som stammer fra Onfone.

Lars Boms firma er bundsolidt. Formuen er på over 1,6 million kr.





Sponsoreret indhold