Nyheder25. september 2017

'Landmand søger kærlighed':- Willi havde en kæreste i forvejen

- Jeg synes, han virkede skidesur, og vi var lidt i chok. Det var en ret barnlig opførsel, forklarer Tine om Willis exit fra programmet "Landmand søger kærlighed".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/landmand-soeger-kaerlighed-willi1.jpg
 (Foto: TV 2)

Willi Hansen er ikke en landmand, der lægger fingrene imellem.

I tirsdagens afsnit af ”Landmand søger kærlighed” sprang den 49-årige sønderjyde uden varsel fra datingprogrammet, fordi ingen af de tre udvalgte damer tændte ham.

– Der er ikke nogen af dem, der tænder mig. Jeg bliver nødt til at melde fra, udbrød han, hvorefter Larissa, Tine og Lone måtte forlade Sønderjylland.

Siden har Willi holdt ganske lav profil, men det er lykkedes SE og HØR at få fat i ham via Facebook.

Her gør han dog klart, at han bestemt ikke har lyst til at blive citeret for noget, der omhandler ”Landmand søger kærlighed”.

– Jeg har ikke noget at sige. Det er overstået, slår han fast.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/landmand-soeger-kaerlighed-tinajpg.jpg
 Foto: TV 2

Tine og de to andre kvinder faldt ikke i Willis smag (Foto: TV 2)

Mere snakkesalig er Tine, der altså ikke fik særlig mange timer i selskab med bondemanden.

Den 44-årige kvinde var en af de tre damer, som Willi havde inviteret med til danseundervisning for at lære bedre at kende. Det blev dog en kort fornøjelse, for efter gruppedaten gad Willi ikke længere være med i ”Landmand søger kærlighed”.

– Han kunne godt have kørt det til ende, når han nu havde meldt sig til programmet. Jeg følte ikke, vi fik en chance. Jeg havde ikke set det komme, at han trak sig. Han sagde det, man ser i programmet, og så gik han. Jeg synes, han virkede skidesur, og vi var lidt i chok. Det var en ret barnlig opførsel, forklarer Tine.

Hun fortæller desuden, at hun godt kunne mærke, at der ikke var meget interesse fra Willis side.

– Når der ikke var kamera på, gik vi rundt og snakkede om, hvad vi egentlig lavede der, lyder det fra Tine.

– Efter at vi kom hjem, fik jeg at vide, at han faktisk havde en kæreste under optagelserne. Det var en bekendt, der skrev det til mig, afslører Tine, der ikke har været i kontakt med Willi siden det dramatiske exit fra programmet.

SE og HØR har spurgt Willi, om han virkelig har fundet kærligheden uden hjælp fra ”Landmand søger kærlighed”, men det har han ikke ønsket at svare på.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af dette års landmænd:

Landmand søger kærlighed 2017 - landmændene

Sponsoreret indhold