Nyheder8. maj 2017

Kylie Jenner bærer undertøj designet af dansk MGP-stjerne

Vinderen af MGP 2005, Nicolai Kielstrup, har droppet musikkarrieren til fordel for livet som undertøjssælger. Nu bærer verdensstjernen Kylie Jenner undertøjet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08449776.jpg
 Foto: All Over

I blot en alder af 13 år charmerede Nicolai Kielstrup sig til en førsteplads i sangkonkurrencen MGP med hittet "Shake, Shake, Shake".

Efterfølgende udgav han tre plader, men Kielstrup droppede musikkarrieren til fordel for modebranchen.

Og det har bestemt givet pote hos den 25-årige sælger, der i dag er CO-Founder hos undertøjsfirmaet "OW Intimates" sammen med kæresten Sonja Davidsen, der står for designdelen af tøjet.

Den verdenskendte amerikanske Kylie Jenner postede således i weekenden et billede på det sociale medie Instagram, hvor hun bærer en hvid BH fra det danske firma.

Foto: Instagram

- Det er naturligvis vildt at se sit produkt blive båret af en så kendt og offentlig person. Vi laver undertøj til kvinder i alderen 18-30 og kunne ikke drømme om en bedre brand-"ambassadør" end Kylie, fortæller Nicolai Kielstrup til SE og HØR.

Og selvom MGP-stjernen er imponeret, vil han dog ikke kalde sig selv stor fan af den kurvede Kadashian-søster.

- Jeg vil ikke kalde mig en fan, men jeg er meget fascineret af den selfie-kultur, som hun er en del af, og den magt de sociale medier har, fortæller Nicolai Kielstrup.

Kielstrup har været i modebranchen de seneste seks år, men det var først i november 2016, at undetøjet fra "OW Intimates" blev lanceret. Og selvom firmaet ikke har mange måneder på bagen, er Kielstrup og kæresten sammen med deres forretningspartnere klar til at udvide forretningen.

- Vi er allerede igang med at udvide forretningen med en badetøjs kollektion og vi udvider vores marked fra Europa til resten af verden efter sommeren 2017, siger den smækre undertøjssælger.

Foto: Instagram.
Der er sket meget med MGP-stjernen, siden han "shakede" sig til førstepladsen i MGP tilbage i 2005. På billedet står Nicolai Kielstrup sammen med kæresten Sonja Davidsen, der er designer i firmaet "OW Intimates".

Sponsoreret indhold