Kongelige14. august 2017

Skuffelse for prins Henrik: Skulle have været rask om en uge

Ny indlæggelse kommer bag på prins Henrik.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_198.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Prins Henrik blev søndag aften indlagt på Rigshospitalet i København efter smerter i højre ben.

Årsagen til indlæggelsen er tiltagende smerter efter den operation, som Prinsen fik foretaget i midten af juli på Skejby Sygehus, hvor Prinsen blev opereret i højre lyske og fik en ballonudvidelse i højre bækkenkar. Prins Henrik var ellers ved at komme sig helt efter indgrebet, sagde han til SE og HØR, der mødte ham på Château de Cayx i sidste weekend. Han glædede sig over, at han havde det meget bedre, end han havde haft det længe. – Jeg har det godt. Det går langsomt bedre, om to uger er jeg frisk igen, sagde en smilende prinsen, da vi spurgte til hans helbred. Operationen på Skejby Sygehus og seks dages indlæggelse fra den 13. - 19. juli havde atter givet prinsen farve i kinderne, havde gjort ham sikker på benene og fået ham til at se fem år yngre ud. Han bevægede sig ubesværet rundt uden hjælp, da SE og HØR mødte ham på Château de Cayx. Det står i skarp kontrast til den prins, som SE og HØR mødte for en måned siden.

Der måtte han konstant have støtte fra en hjælper eller en stok, når han bevægede sig rundt.

Hvor længe indlæggelsen på Rigshospitalet varer er uvist. Prinsen bliver behandlet medicinsk, og der forventes ikke yderligere kirurgiske indgreb på nuværende tidspunkt, skriver kongehuset i en pressemeddelelse. SE og HØR kunne tidligere i år fortælle, hvordan den 83-årige prins Henrik længe har været plaget af helbredsmæssige skavanker.

Se listen over prins Henriks dårligdomme nederst i artiklen, som fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2_55.jpg

Alt fra diskusprolaps, bronkitis, kuskefingre samt problemer med knæ og balance har prinsen kæmpet med.

Her er en kort opsummering af de lidelser prins Henrik har døjet med:

Allerede tilbage i 1995 bliver prins Henrik opereret for diskusprolaps efter mange år med dårlig ryg, og der skal kun gå to år før den er gal igen.

I 1997 bliver han undersøgt for lungekræft. Det bliver udelukket, men prinsen holder alligevel op med at ryge.

Næsten ti år senere falder den nu 83-årige prins på Malta og får et sår på benet, som ikke vil hele.

I 2007 sendes prins Henrik til tælling af bronkitis under et officielt besøg i Sydkorea, som dronningen må fortsætte alene, og året efter bliver han opereret i skulderen efter mange års problemer.

I årene 2008-10 går prinsen af frygt for sukkersyge på kur og besøger bl.a. en kendt fransk urtelæge og tager med vennen Erik Brandt på sundhedsferie i et forsøg på at slippe af med den farlige mave.

Sidst i 2013 bliver prins Henrik opereret for kuskefingre. Desuden har Henrik problemer med knæ og balance og har i mange år været plaget af gigtsygdommen podagra.

Og så er der jo lige det berømte influenzaudbrud til hustruens 75-års fødselsdag, men hvor han på mirakuløs blev rask morgenen efter den store fest og præcis i tide til at tage på ferie i Venedig uden Margrethe.

Sidste år blev prins Henrik behandlet af en heksedoktor.

Så sent som i juni i år tog prins Henrik ned til sit vinslot i Frankrig for at forbedre sin helbredstilstand.

Han havde en kvindelig fitnesstræner med, så der var ikke kun dømt hygge og afslapning.

Under opholdet på vinslottet havde fitnesstræneren blandt andet arrangeret en gå-løbe-tur i vinmarkerne. Men en stakåndet Henrik opgav dog hurtigt at følge med.

Støttet til to stokke var han kun i stand til at gå fem-ti meter, så ville benene ikke mere.

Læs hele interviewet med prins Henrik i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold