Kongelige2. juli 2017

Alex' hemmelige formue: Sådan klarer hun den uden statsstøtte

Grevinden har rigeligt på kistebunden til at klare sig, indtil hun får en klækkelig tjenestemandspension af den danske stat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alex_2.jpg
 Foto: All Over Press
En gratis liebhavervilla, 2,4 millioner i lommepenge om året og en fremtid i sus og dus med en dejlig tjenestemandspension. Det er ikke småting, det forliste ægteskab med prins Joachim har kastet af sig.
Fredag i sidste uge kom det frem, at grevinde Alexandra på sin yngste søn Felix’ 18-års fødselsdag den 22. juli 2020 ikke længere vil modtage sin 2,4 millioner kr. høje apanage.
https://imgix.seoghoer.dk/hus_0.jpg

Villaen på Svanemøllevej dannede rammen om sønnerne Nikolai og Felix’ barndoms-
hjem, indtil grevinden sidste år solgte det og inkasserede 23 millioner. (Foto: All Over Press)

Men der er ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell ingen grund til at falde på halen af benovelse over Alex’ opofrelse. – Det varer nogle år, før pengestrømmen fra statskassen stilles i bero, og da hun ikke har nogen pensionsordning, genindtræder hun på et eller andet tidspunkt i en ordning, hvor grevinden skal være på niveau med statens tjenestemænd – næppe et postbud, men snarere en departementschef i superlønklassen.
Så større er grevindens knæbøjning heller ikke, skriver han i avisen. Træt af onde tunger Kongehuset meldte tidligere på året ud, at det i fremtiden kun er tron-arvinger, der skal modtage årpenge.
https://imgix.seoghoer.dk/drenge.jpg

Alex frasiger sig sine årpenge, når Felix fylder 18 år den 22. juli 2020. (Foto: All Over Press)

Derfor mener kongehusekspert og lektor ved Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen ifølge BT, at det er en aftale, grevinden har lavet med kongehuset for at lægge en dæmper på den store utilfredshed, der har været i forbindelse med de mange økonomiske gevinster, Alexandra har fået ud af sit ægteskab med Joachim. – Nu er der ikke nogen grund til at diskutere det læn
gere, og grevinde Alexandra 
antyder, at hun er en selvstændig kvinde, der er erhvervs-
aktiv, siger han til avisen.
En beslutning, som ifølge kongehusekspert Søren Jakobsen passer Margrethe og co. rigtig godt. – Det ændrer ikke på noget som helst, men det vil nok glæde kongefamilien, for så er de af med det problem. Hun har heller ikke længere nogen funktion andet end at være mor til to prinser, siger han til SE og HØR. Stopfyldt skatkammer Det bliver ikke svært for Alex at få pengene til at række, efter at låget på statskassen er smækket i. Den veluddannede økonom og forretningskvinde har hovedet godt skruet på.
https://imgix.seoghoer.dk/mar.jpg

Diademet, som Alexandra fik, da hun blev gift med prins Joachim i 1995, har tilhørt dronning Margrethes farmor, dronning Alexandrine, og er vurderet til at være flere millioner kroner værd. Her bærer hun det i anledning af dronningens 40-års jubilæum som regent i 2012 sammen med sin daværende mand Martin Jørgensen. (Foto: All Over Press)

Derudover har hun en penge
tank, der er Joakim von And værdig.
Da hun og en anden Joachim – nemlig prinsen – blev skilt i 2005, blev hun tildelt en apanage på dengang 1,9 millioner – i dag 2,4 millioner. Og selv om man kan købe meget bolig for de penge, forærede Joachim sin ekskone villaen på Svanemøllevej, som grevinden sidste år solgte for svimlende 23 millioner kr. Da der kun var optaget lån i huset for knap syv millioner kr., kunne Alexandra altså læsse knap 17 millioner ind på kontoen. På kistebunden lå der ellers en del i forvejen.
https://imgix.seoghoer.dk/henri.jpg

Dronning Margrethe, prins Henrik og resten af kongefamilien er ifølge konge-
husekspert Søren Jakobsen lettede over, at Alexandra nu har frasagt sig apanagen. (Foto: All Over Press)

Da Alex sagde ja til Joachim i 1995 og blev en del af den danske kongefamilie, forærede dronning Margrethe sin første svigerdatter et kostbart diadem. Diademet, som grevinden har beholdt, er af diamantekspert Katerina Pitzner blevet skønsmæssigt vurderet til at være en formue værd. – Der er tale om liebhaveri med en fantastisk historie, og der er ingen tvivl om, at det er flere millioner kroner værd, har hun tidligere udtalt til SE og HØR. Hvor meget der ellers ligger af værdi i Alexandras skattekiste, vides ikke, men når indtægterne langt overstiger udgifterne, er der rig mulighed for at oparbejde en solid opsparing.

Sponsoreret indhold