Kongelige23. juli 2017

TV-lægen Charlotte Bøving: Så alvorlig kan prins Henriks sygdom være

TV-lægen Charlotte Bøving fortæller, at en dyb årebetændelse kan give alvorlige følgesygdomme. Prins Henrik er netop blevet udskrevet efter at have døjet med en lignende infektion i benet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charlotte_og_henrik_front.jpg
 Foto: All Over

En infektion i benet har i knap en uge lænket prins Henrik til en sygeseng på Skejby Sygehus. Og en infektion i benet er bestemt ikke noget at spøge med.

Dét fortæller TV-lægen Charlotte Bøving til SE og HØR.

DR’s TV-læge har i sit virke som praktiserende læge været med til at indlægge mange patienter med vanskelig infektion i benene.

Hun pointerer dog, at hun intet kender til prins Henriks sygehistorie og derfor udtaler sig generelt.

- Der kan være mange årsager til, at en infektion ikke heler, som den skal.

- Det kan skyldes en dyb årebetændelse, der i værste fald kan give blodprop i benet. Blodproppen kan rive sig løs og føres med blodstrømmen til lungen. Det kan man dø af.

- Da prinsen tidligere har været indlagt på grund af dårlig sårheling, kan det tyde på, at han har dårlig blodgennemstrømning i benene eller et svækket immunforsvar.

- Dårlig blodgennemstrømning rammer typisk ældre mennesker, der har levet det gode liv med for lidt motion, for meget røg og overvægt.

- Det kan altid betale sig at bedre kredsløbet ved at stoppe med at ryge og ved at motionere og tabe sig, fortæller TV-lægen til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_2.jpg

Prins Henrik har i længe kæmpet med sit dårlige helbred. Foto: Kaspar Wenstrup

Prins Henrik blev udskrevet onsdag efter cirka en uges indlæggelse i Aarhus. Han havde blandt andet gennemgået en større operation i sit ene ben, efter at han var blevet ramt af en infektion.

Kort før sin udskrivelse fra hospitalet mødte SE og HØR prinsgemalen, og der var det tydeligt, at den 83-årige prins havde stærke smerter i sit ben.

- Jeg har det ikke godt – det er betændelsen, fik prinsen fremstammet til SE og HØR mellem voldsomme gisp over det pinefulde ben, da han sidste søndag vovede sig ud til et kort glimt af den danske sommer iført Puma-joggingsæt og varme sokker.

Herefter kørte patienten en kort tur i hoffets kassevogn for at vende tilbage til sygehuset 20 minutter senere.

Og her blev det for alvor tydeligt, at bentøjet bestemt ikke er på toppen.

Det tog således hele 10 minutter for hårdt fightende Henrik at komme ud af bilen og ind på sygehuset igen.

Prins Henrik blev indlagt 13. juni – først på det gamle kommunehospital i Aarhus, men senere blev han overflyttet til Skejby Sygehus for at få den bedst mulige behandling.

Onsdag den 19. juli blev prinsen udskrevet - efter altså at have gennemgået en større operation.

Sponsoreret indhold