Kongelige14. august 2017

Prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet

Prins Henrik er blevet indlagt med smerter i højre ben
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/royalt/juli-august-september/prins-henrik.jpg
 (Foto: All Over Press)

Prins Henrik er kommet hjem fra Frankrig, hvor han er blevet indlagt på Rigshospitalet med smerter i sit højre ben.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelse.

Her fremgår det, at indlæggelsen sker som følge af tiltagende smerter efter den operation, Prinsen fik foretaget tidligere på sommeren.

Her fik han foretaget en operation i lysken, ligesom han fik foretaget en ballonudvidelse i højre bækkenkar.

Dengang var han indlagt på Skejby Sygehus, hvor SE og HØR mødte ham foran indgangen.

- Jeg har det ikke godt - det er betændelsen, fik Prinsen dengang fremstammet mellem voldsomme gisp.

Og det er altså de smerter, der igen har fået Prins Henrik indlagt.

Kongehuset meddeler dog, at det ikke forventes, at der vil blive foretaget flere kirurgiske indgreb.

- Prinsen vil blive behandlet medicins, og der forventes ikke yderligere kirurgiske indgreb på nuværende tidspunkt, skriver Kongehusets pressechef, Lene Balleby, i pressemeddelelsen.

Det er stadig uvist, hvor længe Prins Henrik skal være indlagt.

Indlæggelsen kommer efter en uge, hvor prins Henrik har trukket store overskrifter i Danmark efter hans kontroversielle udmelding forrige torsdag, hvor han meddelte, at han ikke ville begraves ved siden af dronning Margrethe i Roskilde Domkirke.

- Det er ingen hemmelighed, at prinsen i mange år har været utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki. Den utilfredshed har i de senere år fyldt mere og mere. For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket, oplyste kongehuset i en pressemeddelese.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/henrik.jpg
 (Foto: All Over)
De synspunkter uddybede prins Henrik over for SE og HØR i et interview på Château de Cayx i sidste weekend. Prins Henrik har længe beklaget sig over, at han ikke er tilfreds med sin titel – og nu har han altså fået nok. Han vil ikke længere kan stå model til Margrethes opførsel. – Det er hende, der gør mig til en nar. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde, fortæller prins Henrik til SE og HØRs udsendte i det eksklusive interview. – Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for. Men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige, påpeger Henrik. Du kan se prins Henrik komme med de bastante udtalelser i videoen neden for:

Sponsoreret indhold