Kongelige4. august 2017

Nu taler Joachim om sin fars opsigtsvækkende beslutning

Prins Joachim kommenterer nu prins Henriks opsigtsvækkende beslutning om ikke at ville begraves ved siden af dronning Margrethe
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/3_14.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Siden har der været stille fra kongefamiliens side, men nu kommenterer prins Joachim på sin fars opsigtsvækkende beslutning.

Det gjorde han, da han kom til åbningen af Copenhagen Historic Grand Prix.

Her mødte SE og HØR prinsen, og spurgte om en kommentar til nyheden.

- Det er jo ikke en nyhed for os i familien. Vi har været vidende om det i et godt stykke tid, og jeg tror, der er sagt det, der skal siges. Vi har allesammen været vidende om det, og derfor er der ikke mere at sige om det, fortalte prins Joachim til SE og HØR.

Efterfølgende trådte prinsens pressemand til og sagde, at det jo skulle handle om racerløb, og dermed var snakken om prins Henriks udmelding slut.

Nyheden om, at prins Henrik ikke vil begraves ved sine af sin kone, kom i går eftermiddags, men ifølge kongehusets pressechef Lene Balleby, så har dronningen længe kendt til sin mands planer.

Dronningen skulle nemlig være "indforstået" med prinsens beslutning, selv om hun helst havde været den foruden, skrev BT i går.

Det betyder dog ikke, at parret har indgået en skilsmisse, og familien fortsætter i samme spor som hidtil.

- Dronningen har kendt til den (beslutningen, red.) igennem længere tid, så den kommer ikke nu som en overraskelse. Den betyder ikke, at der ændres i eksempelvis regentparrets planer om at holde deres ferie sammen i Frankrig, sagde Lene Balleby.

Den opsigtsvækkende nyhed har ikke kun skabt røre i Danmark, den er også nået langt ud over landets grænser, hvor flere udenlandske medier har skrevet om historien.

"Den danske dronnings bitre mand, prins Henrik, nægter at dele grav med hende," skriver Daily Mail i deres overskrift, der kalder den 83-årige prins "verdens sureste kongelige".

Du kan se billeder af den sarkofag der var tiltænkt prins Henrik og dronning Margrethe i galleriet herunder

Dronning Margrethe og prins Henrik - sarkofag - gravplads

Sponsoreret indhold