Kongelige22. august 2017

Kronprins Frederik afvist i døren på australsk bar

Den danske kronprins måtte ikke komme ind, da han ikke kunne fremvise gyldigt ID - I Australien må folk under 18 år nemlig ikke komme ind på værtshuse efter klokken 22
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frede_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Nogen ville måske tage det som et kompliment, at man som far til fire bliver afvist på en bar, hvor man skal være 18 år for at komme ind.

Kronprins Frederik syntes nok ikke, det var helt så sjovt, da netop det skete for ham i Australien fredag aften.

Ifølge "The Daily Telegraph" blev kronprinsen altså nægtet adgang til baren Jade Budda, der ligger i storbyen Brisbane.

Det skete, fordi han ikke kunne fremvise et gyldigt ID.

Nye og strenge alkoholregler i Australien siger nemlig, at alle gæster på en bar efter klokken 22 skal kunne fremvise et gyldigt ID og være over 18 år gammel.

På barerne har man derfor fået ID-scannere, men her kunne kronprinsen altså ikke køre et ID igennem.

Det fik dog bestemt ikke den 49-årige Frederik til at give op.

Et kvarter efter vendte han ifølge barens ejer, Phil Hogan, tilbage med syv politifolk, der bekræftede, at det hermed var i orden at gøre en undtagelse.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/3.03461743.jpg
 Foto: All Over

Hele episoden har dog gjort Phil Hogan både nervøs og utilfreds med den nye lovgivning.

Det er nemlig ikke første gang, udenlandske gæster oplever, at de ikke kan komme ind.

Det skyldes, at den ellers så smarte ID-scanner ikke kan scanne alle slags pas.

- Det er en dum lov. Vi har hele tiden følt, at den ville blive et mareridt, siger han.

Kronprins Frederik tog det dog angiveligt pænt, da han efterfølgende blev lukket ind på baren.

Han er ellers meget populær i Australien, der er Kronprinsesse Marys hjemland.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Kronprins Frederik:

Kronprins Frederik

Sponsoreret indhold