Kongelige3. august 2017

Joachims kro i fedtefadet

På bare 12 måneder har Schackenborg Slotskro, som prins Joachim ejer en del af, fået hele to indskærpelser fra Fødevarestyrelsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/3_14.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)
Det var en lettere misfornøjet smiley, som Schackenborg Slotskro blev efterladt med ved Fødevarestyrelsens sidste kontrol. Det er dog ikke restaurantens første dårlige fødevare-smiley. Den ellers så velrenommerede kro har nemlig haft problemer med hygiejnen og opbevaringen af fødevarer. Ved et kontrol-besøg sidste år fandt Fødevarestyrelsen både et kyllingebryst, oksestege og sågar et helt lam, som lå opbevaret på et arbejdsbord i køkkenet.
I alt lå kødet på bordet i fire timer, og på den tid var noget af kødets temperatur steget til det dobbelte af det tilladte. Den forseelse udløste en opfølgende kontrol, som kostede Slotskroen 1854 kr. Artiklen fortsætter under billedet
https://imgix.seoghoer.dk/kylling.jpg
 Fødevarestyrelsen

Kyllingen, der sidste år blev målt af Fødevarestyrelsen med en kernetemperatur på 9.9 gader.
Det maksimalt tilladte er 5 grader. Foto: Fødevarestyrelsen

Har solgt det meste For bare en måned siden var den så gal igen. – Virksomheden har her i sommer fået en indskærpelse for ikke at have gjort ordentlig rent flere steder, blandt andet i et kølerum. Det skal selvfølgelig være i orden. I begge tilfælde har virksomheden rettet op, sådan som de skal, siger sektionsleder Annette Arbjerg fra Fødevarestyrelsen. Indtil 2006 var det prins Joachim, 48, der stod som ejer af den jyske kro i Møgeltønder. Kroen arvede han som niårig sammen med resten af Schacken-
borg Slot. Ved skilsmissen fra Alexandra i 2004 solgte Joachim dog størsteparten af kroen for den nette sum af 18 millioner kr., angivelig for at kunne købe hus til ekskonen. – Prins Joachim har intet drifts-
ansvar i forhold til kroen, han har kun en mindre ejerandel i Slotskroen, siger kommunikations-
medarbjeder ved kongehuset Frederik Linde. Indtil for tre år siden var prinsen ejer af Schackenborg slot. Joachim har dog tidligere sagt, at han skulle have skilt sig af med slottet noget før, på grund af en voksende gæld. - Jeg skulle måske have gjort det op noget før og solgt tidligere. Jeg tager i hvert fald hatten af for de landmænd, der kan få det hele til at fungere på sigt, har prins Joachim sagt til Børsen. Beslutningen om at sælge Schackenborg faldt dog ikke i god jord hos alle. En ekspert mente blandt andet at prinsen svigtede sit folk. - Det dårlige image, han fik, det bliver ikke glemt. Og Sønderjylland, som er meget nationalt, følte sig svigtet, lød det fra kongehuseksperten Søren Jakobsen tidligere i år.

Se flere billeder af prins Joachim i galleriet herunder:

Prins Joachim LDN

Sponsoreret indhold