Nyheder25. oktober 2016

Kongehusekspert: Kronprinsen bør stoppe for familiens skyld

Den 48-årige kronprins bør skrue ned for sine halsbrækkende udskejelser, og tage hensyn til familien, lyder det.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kjhfrede.jpg
 (Foto: All Over)

Ironisk nok er kronprinsen en af de mest beskyttede personer i Danmark med flere PET-agenter ved sin side døgnet rundt.

Alligevel er det lykkedes ham at sætte livet på spil utallige gange i sit voksenliv gennem blandt andet faldskærmsudspring, dybe dyk, rappelling, river rafting og svømning i en frådende svensk elv.

Hertil kommer uddannelsen til frømand, som mange ser som den hårdeste i Danmark, hvor man bliver presset helt ud over sine grænser.

Og netop derfor kan kronprinsen med ro i sindet lade sig ”pensionere” fra det vilde liv, mener kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

– Han burde stoppe for sin egen skyld og for sit job som kronprins. Det ville være klogt. Det er jo en mærkesag for kronprinsen at være sportslig, men ingen vil bebrejde ham, hvis han skruer ned af hensyn til landet og familien. Han har bevist sig gennem mange år også i Frømandskorpset, siger han.

Se billederne og læs alt om kronprinsens ulykke i denne uges SE og HØR

Sponsoreret indhold