Nyheder18. februar 2017

Koncertpunktum for Dizzy Mizz Lizzy

Fredagens megakoncert blev den foreløbigt sidste for de danske rockkonger – Men af den bedst mulige grund!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dizzy_dma.jpg
 Foto: All Over Press

Der var pakket i Royal Arena i København, da Danmarks to ubetinget største rockbands, D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy gav den største indendørs koncert kun med danske navne i mands minde.

16.000 mennesker var klar til at smide 32.000 hænder i vejret – og begge bands leverede varen.

Efter at Dizzy sluttede aftenen af, gik forsanger Tim Christensen og resten af gruppen på scenen for at takke publikum.

Og for at komme med en vigtig meddelelse.

Gruppen, der var et kæmpe hit i 90’erne gik i opløsning og holdt pause fra hinanden i, hvad der for fans føltes som umindelige, men blev gendannet for en kort bemærkning i 2010. I 2014 prøvede de så om isen kunne bære med et nyt album, og siden har de spillet udsolgte shows landet rundt.

Fredag blev det så officielt.

Publikum var muligvis i chok, da Tim Christensen meddelte, at de efter denne koncert holder en lang pause fra scenen.

Men brød ud i Jubel, da han fortsatte:

… For at lave et nyt album! ’Cause this band is back for good!!!

Der er altså udsigt til endnu mere nyt fra Dizzy-drengene, og – hvis vi har lidt tålmodighed – endnu flere fede koncertoplevelser med dem i fremtiden.

Sponsoreret indhold