Nyheder25. april 2017

Kølpin og Zobel holder konfirmation sammen

Roberta Kølpin så ud til at have en god dag, da hele familien var samlet til hendes konfirmation
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/film-og-tv/halloj-paa-badehoteletprg-jpg.jpg
 Foto: Claus Poulsen

I weekenden blev Sarah Zobel og Alexander Kølpins datter, Roberta, konfirmeret i Holmens kirke. Efterfølgende var der fest på Helenekilde Badehotel, og meget overraskende var Roberta i selskab med begge sine forældre og Alexander Kølpins nye kæreste Otilia van Pold, der ifølge deres instagram-profiler alle har haft en god dag.

Efter 13 års ægteskab blev Sarah og Alexander i 2012 skilt, fordi Sarah havde haft en affære med Burhan G, som stadig er hendes kæreste, og som hun har sønnen, Dallas, med. Efter et kortere forhold til Ibi Støvring, fandt Alexander Kølpin sammen med Otilia van Pold i 2013. Både Alexander og Sarah har tidligere fortalt om den hårde skilsmisse, og især Alexander har ikke lagt skjul på, at han havde svært ved at acceptere sin ekskones valg.

Men hele familien har delt glade billeder af Roberta fra konfrmationen. Sarah Zobel har lagt flere billeder på Instagram af sin datter, der ser ud til at nyde at være midtpunkt. Men selv om familien flittigt har foreviget den store dag, er der ingen billeder, der vidner om Burhans tilstedeværelse.

- Så blev det endelig Bertas store dag, skriver Sarah.

Også Alexander bruger ordene "Den store dag" og var heller ikke bleg for at hylde sin datter på sociale medier.

Og det ser ud til at den sammensatte familie er ved at finde ro med skilsmissen og de nye forhold. I hvert fald har Otilia van Pold lagt et billede på Instagram og skriver, at det var den bedste dag.

Se billeder af Burhan G og Sarah Zobel på kærlighedsferie i galleriet herunder

Sarah Zobel og Burhan G: Hed kærlighedsferie

Sponsoreret indhold