Nyheder13. februar 2013

Klaus Paghs søn: Nægtet zoo-besøg

Den 77-årige skuespillers lille Isak må i stedet tilbringe vinterferien på behandlingshjem
Af af
77-årige Klaus Paghs otteårige søn må ikke se Zoo's nye isbjørneanlæg sammen med sin mor
77-årige Klaus Paghs otteårige søn må ikke se Zoo's nye isbjørneanlæg sammen med sin mor
 Foto: All Over




Mens de fleste andre børn er taget på vinterferie, så er Klaus Paghs otteårige søn Isak med Gentofte kommunes accept efterladt på en kostskole i Sydsjælland.

Isaks mor Karema Hviid har nemlig fået afslag på en ansøgning om, her i vinterferien, at tage sin søn med i Københavns Zoologiske Have for at se det nye isbjørneanlæg.

- Isak blev så ked af det, da han fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, fortæller 39-årige Karema Hviid. Efter hun er blevet frataget forældremyndigheden, var hun indstillet på, at Zoo-besøget skulle foregå under ledsagelse af de sociale myndigheder.

Isaks forældre mødtes i dag i retten på Frederiksberg.

Klaus Pagh havde stævnet sin ekskæreste for injurier, men der blev i løbet af få minutter indgået et forlig, der bl.a. indebærer, at Karema skal dementere påstande, som Klaus Pagh har fundet injurierende og som derfor ikke må nævnes her.

Det ændrer dog ikke ved, at der ved Næstved sidder en lille dreng, som kun får lov at se sin mor to gange om ugen. Og som ikke må følges med hende i Zoo.

Klaus Pagh uegnet som far

Klaus Pagh - som fik forældremyndigheden over Isak, da Karema i en periode gik under jorden for at beskytte sin søn - mener, at Isak trives fint på kostskolen, som er behandlingshjem for børn med psykosociale eller indlæringsmæssige vanskeligheder.

Isak har dog ingen diagnoser i den retning.

- Han er en kvik dreng. Jeg skal se ham på fredag, sagde Klaus Pagh til SE og HØR efter retsmødet.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra manden bag afslaget; Gentofte kommunes Børn og Unge-direktør Frank E. Andersen, men han holder vinterferie.

Klaus Pagh: Eks'en har bortført sønnen









Sponsoreret indhold