Nyheder27. juli 2017

Ketils forældre blev dræbt: Jeg tænker ikke på morderen

Ketil Teisen, der blev kendt som den ene del af "Martin og Ketil", mistede for ti år siden siden forældre. De blev dræbt, da de skulle fremvise deres båd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-710309.jpg
 Foto: All Over

For ti år siden oplevede børneværten Ketil Teisen sit livs største mareridt.

Hans forældre, Ruth og Finn Teisen, blev dræbt, da de skulle fremvise deres båd til en interesseret køber.

Nu fortæller Ketil, hvordan han kom videre efter forældrenes død. Det gør han i dagens udgave Ekstra Bladet.

Drabet på Ruth og Finn Teisen skete den 2. juni 2007. Her her skulle de have den 25-årige L.K. med på en prøvesejlads. Men før de kom ind til land igen, havde L.K. stukket dem ihjel med sin lommekniv og efterfølgende kastet ægteparret over bord.

Der gik et halvt år, før parret blev fundet. Men selvom Ketils forældre var blevet dræbt, så var han fast besluttet på, at morderen ikke skulle ødelægge hans liv.

- Han havde dræbt mine forældre, og jeg skulle leve videre, ellers er der ingen mening. Jeg havde jo et ansvar for to små børn, de skulle jo også have et godt liv. Derfor besluttede jeg hurtigt, at ham gider jeg ikke interessere mig for, fortæller Ketil i dag til Ekstra Bladet.

Morderen blev året efter dømt for drabet på Ruth og Finn Teisen. Han blev erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket og dømt til behandling på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Selvom morderen tog Ketils forældre fra ham, så har han aldrig følt, at han skulle have hævn over ham.

- Jeg tog et valg om, at jeg ikke ville forsvinde ind i hævnlyst. Jeg ville alligevel ikke kunne få mine forældre tilbage. Derfor kom jeg heller ikke til retssagen, jeg gad ikke have det ansigt på min nethinde. Han skal ikke være en del af min dagligdag, og jeg aner ikke, hvor han er i dag, fortæller Ketil til Ekstra Bladet.

Ketil fortæller også til avisen, at han i dag ikke bruger forældrenes gravsted særligt meget, men at han nogle gange går derned. Når han er ved gravstedet er det dog som at trykke på en knap, hvorefter tårerne får frit løb.

Se flere billeder af Ketil Teisen i galleriet herunder

Ketil Teisen - billeder af ham juli 2018

Sponsoreret indhold