Nyheder26. januar 2017

Kendiskrig i udbrud: Det flyver med beskyldninger

Der er udbrudt en decideret kendiskrig mellem Sarah Louise Christiansen, Nikita Klæstrup og Mai Manniche. Sarah Louise har nemlig skrevet et blogindlæg, hvor hun langer ud efter Nikita og hendes veninder, og det har fået Mai til at blande sig, for det var nemlig hendes fest, der var omdrejningspunktet for konfliktens udbrud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nikiata.jpg
 Foto: All Over

I tirsdags havde smykkedesigneren Mai Manniche inviteret til fest i anledning af hendes nye smykkekollektion, og det havde fået flere kendiskvinder til at dukke op for at drikke bobler og vin.

Men efterdønningerne af alkoholindtaget er alt andet end pænt.

I går skrev bloggeren Sarah Louise Christiansen et blogindlæg om aftenen, hvor hun blandt andet langede ud efter Nikita Klæstrup og hendes veninder, Louise "Twerk Queen" og Katja Ekaterina.

- Udgangen var iøvrigt spærret af de der 3 “feminister” (hvad pokker er det nu de hedder) den ene kan noget med røven og den anden kan noget med patterne og den tredjes talent har jeg endnu ikke gennemskuet, men folk synes åbenbart at de er meget imponerende og de høster en masse respekt ved at kalde deres offentlige nøgne udskejelser for feminisme. Jeg er knap så imponeret, skriver Sarah Louise på bloggen.

Det stoppede dog ikke der for Sarah Louise, hun langede nemlig også ud efter Mai Manniches event.

- Med fare for at lyde enormt arrogant og selvfed, i dette kommende tv program er jeg blevet kastet ud i situationer med mennesker som jeg aldrig ville have mødt naturligt og det er altså en udfordring for mig. Og så er jeg pisse dårlig til at gøre ting som jeg ikke har lyst til! Og igår aftes skulle jeg så til et Mai Maniche event, skriver Sarah Louise om Mais event.

Sarah Louises blogindlæg har dog fået både Mai Manniche og Nikita Klæstrup op i det røde felt.

På Mai Manniches blog skriver smykkedronningen, at Sarah Louise var plørefuld, utilstedelig og pinlig. Og hun slutter af med at komme med et godt råd til Sarah Louise.

- Et godt råd til Sarah Louise Christiansen: gå på antabus og opfør dig ordentligt fremover. Har du ikke noget godt at sige om dem du besøger, så bliv væk, skriver Mai Manniche.

På Nikita Klæstrup blog er der også svar på tiltale til Sarah Louise.

- Jeg oplever ofte at has-beens forsøger at starte en konflikt med mig udelukkende for at booste egne læsertal. Derfor svarer jeg sjældent igen på det. Men nu gør jeg lige en undtagelse, da det også giver mig en mulighed for at skrive lidt om, hvad feminisme egentlig er for mig, skriver Nikita Klæstrup om Sarah Louises blogindlæg.

- Dit blogindlæg er ikke andet end en ynkelig undskyldning for at svine mig til. Det er meget tydeligt da mine veninder og jeg på intet tidspunkt “spærrede” udgangen for dig, da vi gik rundt og minglede og kiggede på smykker, istedet for at stå i et hjørne og føle sig for gode til selskabet, som du nu selv giver udtryk for at du gjorde, skriver Nikita også.

Vi kan næste ikke vente på at se, hvad næste kapitel i dette trekantsdrama byder på.

Du kan se flere billeder af Sarah Louise i galleriet herunder

Skønne Sarah Louise

Sponsoreret indhold