Nyheder28. april 2016

Ansatte snydt for løn: Kendis-klub er gået konkurs

Kendisnatklubben Klosteret, som Lina Rafn og hendes kæreste Kasper Pertho startede op, er gået konkurs, og flere ansatte har nu henvendt sig til Lønmodtagernes Garantifond, fordi de ikke har modtaget hverken løn eller feriepenge i månedsvis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lina_rafn.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Det skulle have været byens mest pulserende natklub. De skulle være stedet, hvor de kendte drak og festede. Men den sidste drink er allerede blevet langet over disken på kendisklubben Klosteret.

Natklubben, som Lina Rafn og hendes kæreste Kasper Pertho startede op i februar 2015, er nemlig gået konkurs, og den drejede nøglerne om tilbage i begyndelsen af januar.

Men historien om natklubben slutter ikke der.

For nu har 20 ansatte valgt at henvende sig til Lønmodtagernes Garantifond. De ansatte mangler nemlig at få udbetalt flere måneders løn og feriepenge.

Det skriver BT.

En af de ansatte, der er blevet snydt for for sin løn, er 19-årge Stine Kristiane Rønnov-Jessen. Hun har brugt utallige weekender på at lange farverige drinks over disken på klubben, der lå i det gamle Sankt Gertruds Kloster på Hauser Plads i København.

- Jeg føler mig snydt og meget vred. Jeg har lagt mange timer i arbejdet, og så er det sådan, man bliver behandlet, siger hun til BT og tilføjer, at Kasper Pertho skylder hende over 10.000 kroner i løn.

Hun fortsatte med at trække i arbejdstøjet, fordi hun håbede, at pengene ville komme på et tidspunkt. Men andre af de ansatte holdt ifølge BT op med at møde ind i efteråret, fordi lønsedlerne udeblev.

Lina Rafns kæreste skriver i en mail til BT, at han er ked af, at de ansatte ikke har fået deres løn.

- Jeg erkendte ret hurtigt, at jeg havde taget munden for fuld, men det lykkedes mig ikke at alliere mig med partnere eller medarbejdere, som magtede opgaven. Jeg har det selvfølgeligt dårligt med, at der er nogle, der ikke har fået deres løn. Der var nu engang ikke flere penge, og dermed gik selskabet HP32 ApS konkurs. Jeg formoder, at de tidligere ansattes manglende løn dækkes ind af Lønmodtagernes Garantifond, siger han til BT.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_50.png

Sponsoreret indhold