Nyheder7. marts 2018

Keld Heick brugte år på at lokke Hilda på scenen

Selv om Hilda havde halvpart i et af de helt store hits, var popstjernelivet ikke noget for Heick-duoens kvindelige medlem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hilda-heick.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Mens Keld allerede i begyndelsen af 70’erne turnerede med pigtrådsbandet Keld & The Donkeys, gik hans mindre kendte kone Hilda på arbejde som programmør og lavede edb-programmer, som det hed dengang.

I 1976 havde han fået lokket hende med i pladestudiet for at indspille ”Do you speak English?”, som straks susede ind på en førsteplads på dansktoppen.

– Dengang havde jeg mit job og havde tænkt mig, at det skulle jeg blive ved med at have. Da Keld så småt begyndte at snakke om, at jeg da skulle med ud, sagde jeg: ”Nej, dét gør jeg ikke”. Det var jo lige så meget for Annettes skyld, fortæller Hilda til SE og HØR og fortsætter:

- Jeg tænkte: ”Hvad skal det stakkels barn dog, hvis jeg skal ud at synge med Keld? Det kan jeg heller ikke, og jeg vil heller ikke”, forklarer hun.

Efterspørgslen på fru Heick steg, i takt med at ”Do you speak English?” blev spillet i radioen, men Hilda stod fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/keld-og-hilda.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Om kort tid flytter Keld og Hilda tilbage fra Danmark efter at have boet dør om dør med datteren Annette og hendes familie på fire i Malmø i Sverige. (Foto: Dan Mariegaard)

Karrieren i fare

Lige indtil Keld fik problemer med stemmen.

Stemmebåndet blev opereret, og lægen formanede, at det var slut med at synge i orkester femseks timer hver dag. Enten måtte han holde helt op eller synge noget mindre.

Han valgte det sidste og tog alene på landevejen.

Men tilværelsen som solist var ikke noget for Keld, som følte sig ensom.

Hilda overgav sig og gik med til at underholde Keld på landevejen, men maks. 12 gange på et år.

– Men så sagde folk: ”Du har jo sunget den der ’Do you speak English?’, så kan du lige så godt synge med, når nu du er her”. Så blev vi enige om, at så kunne jeg lige så godt prøve det. Jeg tænkte: ”Ahr, så skidt, så lad mig tage med en enkelt gang, og så finder Keld ud af, at det dur ikke”, fortæller Hilda, som ikke kunne forestille sig, at nogen gad komme og se hende og Keld optræde sammen.

– ”Der kommer da ikke nogen”, tænkte jeg. Men der var solgt 700 billetter, siger Hilda, som gik helt i baglås.

– Det vil jeg ikke. Jeg gør det ikke. Nej! Det kan jeg ikke. Så satte jeg mig ned og tudede. Så sagde Keld: ”Det kan ikke nytte noget, Hilda. Du har sagt ja, så må du på scenen”. Så måtte jeg jo på scenen, men jeg følte mig virkelig som jordens største idiot, da jeg stod der.

– Jeg var jo slet ikke sanger. Jeg var slet ikke parat til at gå ud og sige noget som helst til folk eller underholde eller gøre noget. Jeg stod bare fuldstændig stiv, fordi jeg var hunderæd, husker hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/heick-familien.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Annette Heick, 46, ville som ung ikke gøre karriere inden for showbiz ligesom forældrene – men sådan gik det som bekendt ikke. (Foto: Thomas Laursen)

Dårlig samvittighed

Selv om Hilda altså ikke mente, at livet på landevejen var noget at byde et barn, var det sådan, det blev.

Og det var som frygtet svært at forene et job i showbiz med familielivet.

– Jeg havde det svært med det, det må jeg indrømme. Jeg kan huske på et tidspunkt, der ramte Annette mig med en bemærkning, som gjorde så ondt, fordi hun sagde: ”Mor, kan du huske vores hyggelige lørdage hjemme, hvor vi sad og lavede dukketøj?”. Den sved. Virkelig. Den gjorde ondt dybt inde i mig, indrømmer hun.

Hotelværelserne blev derefter byttet ud med en hjemlig atmosfære i en campingvogn, så Annette havde en tryg base at være i, mens forældrene spillede.

– Så kunne hun låse døren og sidde der og hygge sig med hunden og fjernsyn og ting og sager, mens vi optrådte, og når vi så kom tilbage til hende, jamen så spillede vi spil og spiste. Jamen det var rigtig hyggeligt. Vi kørte rundt med campingvognen, indtil hun sagde: ”Nu gider jeg ikke være med mere”, erindrer Hilda, som du kan opleve sammen med Keld, når de den 14. april indtager Dansktop Prisen 2018 i Jyske Bank BOXEN i Herning.

Køb billetter på 70 15 65 65 eller på www.sh.dk/dansktopbillet

Sponsoreret indhold