Nyheder10. september 2017

Kæresten var ved at skride fra Seebach

Rasmus Seebach og Julie Teglhus blev i starten af året forældre til sønnen Holger, men faktisk har Julie en gang været ved at forlade Rasmus. Det synger han om på sin nye single
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/01.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den populære sanger Rasmus Seebach udkommer senere på året med sit nye album, og de to første singler derfra er lige snart på gaden.

Her synger Rasmus blandt andet om, hvordan hans kæreste Julie Teglhus på et tidspunkt var ved at gå fra ham.

Det skriver BT.

"Jeg har følt mig sikker på dig. Men nu går du fra mig. Du siger, vi er helt itu. Men knuste hjerter kan også du. De heler nok, hvis du bliver her lidt endnu", synger Rasmus blandt andet i sin nye sang, der hedder "Bli' her lidt endnu". - Jeg håber, at det er noget, alle kan genkende. For teksten handler om, at man beder den, man så gerne vil være sammen med, om lige at blive her lidt længere. At give det en chance til, fortæller Rasmus i interviewet med BT. Rasmus Seebach og Julie Teglhus har været sammen siden 2013. Den populære popsanger har tidligere fortalt, hvordan han mødte den 13 år yngre Julie Teglhus. Til at starte med tænkte han, at hun var uopnåelig. - Er du gal, hvor er hun flot, hvor ser hun bare dejlig ud, tænkte jeg om Julie, hver gang jeg så hende. Vi var rendt ind i hinanden et par gange men havde aldrig haft en dybere samtale, og jeg tænkte, at hun var lidt uopnåelig, har Rasmus fortalt til ALT for Damerne i december i 2015. Dengang fortalte han damebladet, at han og Julie gik i byen de samme steder, men at han en dag tog sig mod til og skrev en besked til den 13 år yngre jurastuderende på Facebook. - Det må da være det smukkeste profilbillede på hele Facebook, skrev Seebach til Julie og følte sig lidt som en stalker. Sidenhen kom de på date, og i dag bor de sammen i en villa på Frederiksberg.

Seebach og Julie blev forældre i januar

Rasmus Seebach og Julie Teglhus kunne i januar sige goddag til sønnen Holger.

Og det var en stolt Seebach, der lagde et billede på Facebook, hvor han skrev, at han var blevet far.

– Endelig kom vores lille Holger på 3600 g til verden!!! I nat kl. 02:02 lå han trygt ved sin smukke og overdrevet seje mors bryst. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor stolt jeg er af dem begge to. MIN egen lille familie, skrev den populære sanger.

Selvom parret nu har udvidet familien med lille Holger, så er der ikke noget bryllup på vej. I hvert fald ikke lige nu.

- Der sker så mange ting lige nu, og jeg synes på en eller anden måde, at det er rigtig dejligt at være tilstede i det. Tilstede i nuet og nyde det. I stedet for bare at hoppe ud i noget andet stort. Det skal selvfølgelig komme, det er helt naturligt, fortalte Seebach til Billed-Bladet i maj.

Du kan se billeder af Rasmus Seebach og skønne Julie Teglhus i galleriet herunder

Rasmus Seebach og Julie Teglhus i Tyrkiet

Sponsoreret indhold