Nyheder12. maj 2017

Julie Zangenberg: Tavs om Andreas

Meget tyder på, at den smækre Julie Zangenberg er gået fra en canadisk playboy til en dansk topkok.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_124.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den 28-årige skuespillerinde arbejder i øjeblikket på opskrifter til sin første kogebog, men Julie Zangenberg får formentlig mere end bare gode tips fra chefkokken Andreas Bagh fra Hotel d’ Angleterre.

Flere kilder fortæller til SE og HØR, at netop den 30-årige superkok, der for nylig hapsede sin første Michelin-stjerne, har et særdeles godt øje til den åleslanke skuespillerinde.

Følger man Julie Zangenberg på Instagram, er det da også tydeligt, at de to nyder hinandens selskab.

Blandt andet var den tidligere ”Live fra Bremen”-stjerne tilbage i marts i London for at smage den celebre koks tryllerier.

Julie Zangenberg selv er dog ikke meget for at tale om kærligheden efter bruddet fra den canadiske natklubejer Ralf Madi.

– Det har jeg ikke nogen kommentar til. Jeg forsøger at holde mit privatliv, så privat som jeg nu kan. Rigtig god aften, sagde skuespillerinde med et grin, da SE og HØR mødte hende, da baben i fredags agerede trækplaster til fredagsbar på Casper Christensens nyåbnede natklub At Dolores i indre København.

Den nye fyr Andreas er før kommet med nogenlunde samme udmelding.

– Hun er en god kunde, og vores kunder kommenterer jeg aldrig, lød det fra stjernekokken.

Julie Zangenberg har før kysset på ikke så få kendismænd - heriblandt Nicklas Bendtner, Rasmus Seebach og Mikael Wulff.

Sponsoreret indhold