Nyheder18. november 2017

Julie Steincke om flere børn: Statistikkerne er ikke med mig

Den 41-årige musicalstjerne Julie Steincke drømmer om, at hendes søn skal have en bror eller søster. Men hun ved godt, at chancerne er minimale
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julie-steincke-9.jpg
 Foto: Thomas Laursen

For knap tre år siden fik Julie Steincke en nedslående besked af lægerne. Hun skulle skynde sig, hvis hun ville være mor, for hendes æggebeholdning var meget lav.

Som nybagt 38-årig single var musicalstjernen i vildrede, indtil hendes bedste ven og kollega Henrik Lund sagde, at han ville være far til hendes barn.

Det lykkedes for dem, og i august sidste år blev de forældre til Storm.

– Den kærlighed kan du ikke sætte ord på. Nogle gange får jeg næsten tårer i øjnene, når han kigger på mig. Det er alt, hvad jeg kunne have drømt om, og så er det benhårdt. Men på samme tid er det så vidunderligt, jubler Julie Steincke, da SE og HØR møder hende i Tivoli, hvor hun skal spille med i julemusicalen ”ELF”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/julie-steincke.jpg
 Foto: Thomas Laursen

I december spiller Julie Steincke sammen med Christiane Schaumburg- Müller, Tommy Kenter, Pelle Emil Hebsgaard, Mikkel Lomborg og Camilla Bendix i Tivolis julemusical ”ELF”. (Foto: Thomas Laursen)

Julie Steincke drømmer om flere børn

Julie Steincke er ikke i tvivl om, at rollen som mor er hendes livs største, og hvis det stod til hende, må den gerne gentage sig.

– Jeg kunne sagtens finde på at få flere børn, hvis jeg får lov. Men mine statistikker var ikke så gode, erkender skuespillerinden.

– Nu har Storm og jeg et rigtig godt liv sammen, men jeg ville elske, hvis han kunne få en bror eller en lillesøster. Sådan som det ser ud, er det ikke helt sikkert, at det kommer til at ske. Jeg er 41 år nu, så jeg kan godt få nummer to, men der skal ikke gå alt for lang tid, og jeg skal også passe på mig selv. Men jeg tror på mirakler, siger hun.

Sponsoreret indhold