Nyheder22. juni 2014

Julie Rugaard lover at være nøgen

”Blå øjne”-sangerinden giver igen lyd fra sig
Af af
Julie Rugaard er aktuel med en ny og ærlig blog
Julie Rugaard er aktuel med en ny og ærlig blog
 Foto: All Over


Julie Rugaard sang sig ind i danskernes bevidsthed, da hun i 1998 hittede med hittet Romeo.

De sidste år har der været stille omkring "Blå Øjne"-sangerinden, men nu giver hun igen lyd fra sig. Hun er nemlig begyndt at blogge, og her lover hun, at været helt nøgen- altså helt ærlig, som hun oversætter det til.

- Da beslutningen om, at jeg skulle have en blog blev taget, var det samtidig en beslutning om, at den skulle være ærlig, -nøgen!

LÆS OGSÅ: Lummer krise i Masterchef

Og allerede i sangerens første indlæg bliver der leveret sandheder, som viser bagsiden af den smukke sangerindes liv som popstjerne.

- Jeg er vokset op med en enlig mor, med meget få midler, i et socialt boligbyggeri. Det er længe siden, jeg var ung, smukkere end gennemsnittet og blåøjet. Tiden som popstjerne var tæt på at tage livet af mig flere gange, min sjæl har til tider været dybt korrumperet, og mit hjerte har været knust mere og flere gange, end hvad godt er. Jeg har kendt for mange mænd, jeg har dukket for meget alkohol og jeg har taget for mange stoffer. Jeg har gentagende gange overskredet mine grænser i en sådan grad, at jeg til sidst var tæt på grænseløs. Jeg har troet at lykken kunne findes i en seks liters Belvedere, på den rigtige natklub, ved det rigtige bord, i det rigtige selskab. Jeg har såret mennesker, der stod mig allernærmest, og jeg er blevet såret af mine allernærmeste, erkender sangerinden på sin blog.

LÆS OGSÅ: Undrer sig over hvidt pulver

Heldigvis er hun i dag blevet klogere

- Men jeg er også blevet klogere. Jeg har lært at se skønheden i det simple og jeg har fundet kærligheden i sin reneste og mest ægte form, da jeg fødte min datter. Arvævet fra de mange sår, har ikke gjort mit hjerte hårdt, men robust. Nedturene og min til tider hårde opvækst, har ikke knækket mig, men givet mig en indsigt i, og empati for, andre mennesker, hvad end de kommer fra den ene eller den anden socialklasse. Og jeg er et bedre menneske, fordi jeg har set det meste, skriver hun også på bloggen.

I dag arbejder Julie Bundgaard som tilrettelægger på "Aftenshowet".

Vi ønsker Julie tillykke med sin nye blog, og hvis du vil læse mere, kan du følge med her.


Sponsoreret indhold