Nyheder17. september 2015

Julie Ølgaard deler eksotiske bryllupsbilleder

Skuespilleren Julie Ølgaard blev for halvanden måned siden gift med kæresten, Gustav Muus. Nu viser hun personlige billeder fra den eksotiske bryllupsceremoni
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julie_oelgaard_-_mikael_rieck_-_web1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Savanne-omgivelser, ankomst i helikopter, bryllupstale. Der manglede ikke motiver til billederne fra Julie Ølgaards bryllup, som fandt sted den 1. august i år. Og det kan man tydeligt se på de seneste billeder, som den smukke skuespillerinde deler på sin hjemmeside.

Julie havde til at starte med faktisk ikke regnet med, at skiløberkæresten Gustav ville fri, og hun har aldrig gået og planlagt sit bryllup fra barnsben. Derfor afstedkom det nogle pludselige planlægninger for parret.

- Det medførte jo så også at vi virkelig ikke vidste hvilken slags bryllup vi ville have, men kun at det skulle være anderledes – og det kan man vidst roligt sige at det blev. Jeg kan uden at blinke sige at det var den vildeste dag i hele mit liv! skriver Ølgaard til sit seneste indlæg på sin hjemmeside.

Og det var også noget af en vild dag i ordets sande forstand. Begivenheden fandt nemlig sted i Ree Dyrepark i Ebeltoft.

På billederne, som du kan finde et link til i bunden af artiklen, kan man udover de forventede billeder af bryllupskjolen og de flotte gæster, også se ting, der gjorde dagen særegen for den 33-årige skuespillerinde og hendes mand.

Der er billeder af løver, musikere klædt ud som afrikanere og Julies ankomst til brylluppet i en leopardprikket helikopter.

At dømme ud fra Julies afslutning til sit indlæg var hun godt tilfreds med dagens forløb.

- Alt i alt den ultimative dag, hvor jeg var så heldig at blive gift med jordens bedste og dejligste mand – og alt bare gik som det skulle – og gud hvor føles det dog bare fantastisk at være gift! Jeg er vild med det! skriver Julie i sit indlæg.

Du kan se de flotte bryllupsbilleder HER.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold